|
|
Blandt skrubtudser går det ofte
endnu voldsommere for sig. De små hanner
kommer først i vandet, og de kan
ligge i dagevis i tålmodig venten på
hunnerne.
Når de første hunner kommer til,
bliver de til gengæld omklamret af
alle hanner i nærheden, som det ses
til højre. |
|
 |
|
 |
|
 |
|
På et
tidspunkt vil en enkelt han dog som
regel få godt fat i hunnens
armhuler, og de andre hanner vil
opgive kampen. Denne han får lov til
at befrugte æggene i hunnens
ægstreng, når de bliver lagt. |
|
|
|
|
Salamandre er padder
ligesom frøerne, men hos salamandre befrugtes æggene, mens
de befinder sig inde i hunnen. Man kunne tro, at dette
betød nærkontakt mellem kønnene, men det er ikke tilfældet.
Hos salamandrene - her lille vandsalamander - udfører hannen
en langvarig kurtisering af hunnen, som skal overbevise
hende om, at han er den rigtige. Bl.a. ved at demonstrere,
hvor god han er til at holde vejret. Derefter afsætter hannen en
pakke med sæd (en spermatophor) på bunden, og søger at lede
hunnen hen over den. Hvis hunnen er enig i, at hannen er den
rette, optager hun måske sædpakken i sin kønsåbning og
bruger den til at befrugte æggene.
Under kurtiseringen kan rivaliserende hanner finde på at
bryde forstyrrende ind. Og de kan endog finde på at anbringe deres sædpakker oven på
brudgommens. |
|
 |
|
Evolutionen har dog bibragt
de fleste dyrehanner en forståelse for, at det smarteste er
selv at anbringe sæden i hunnen, så tæt på æggene som
muligt. |
|
Fugle er udstyret med en såkaldt
kloak. Dvs. en fælles
udførselsgang for afføring, urin
og kønsprodukter (æg og sæd).
For de fleste fugle består
parringen i, at hannen anbringer
sig kloak i forbindelse med
hunnens, og indsprøjter en klat
sæd, så godt han nu formår. |
 |
|
Sædcellerne
må så selv finde
hele vejen op gennem
æggelederne til de
æg, der endnu ikke
er blevet forsynet
med skal.
Hos enkelte fugle
har hannen dog en
penis, bl.a.
strudse.
Det anses for at
være et primitivt
træk, fra før
fuglene begyndte at
flyve. Det kan være
farligt at hænge for
godt sammen, hvis
man befinder sig 30
meter over jorden. |
|
| |
|
|
| |
Ænder har
imidlertid også
en penis. Til
højre ses
organet på en
tamand.
Normalt ligger
organet inde i
kloakken, men
det kan
lyn-hurtigt
krænges ud.
Ænder parrer sig
ofte på vandet,
og voldtægter af
hunner er
almindeligt.
Derfor er der
stor
sædkonkurrence,
og det er en
fordel for en
uinviteret
andrik at være
hurtig og få
fyret sæden af
langt inde i
hunnen.
Som det ses er
penis
spiralsnoet.
Hunnens skede er
spiralsnoet den
modsatte vej og
forsynet med
blindgyder, så
uvelkomne hanner
farer vild. |
|
| |
|
|
|
 |
|
|
|
De fleste handyr man møder i naturen
er dog udstyret
med en eller anden form for penis, som kan indføres i
hunnen. |
 |
 |
Hos slanger og øgler er hannerne
forsynet med to penisser, som
dog normalt er krænget ind i
kloakken. Hannen bruger
kun en af gangen, og de har vist
sig at blive brugt skiftevis.
Årsagen er sandsynligvis, at
hannerne efter at have sprøjtet
sæd i ind i hunnen, afsætter en
prop i hendes kønsåbning. Derved
forhindrer han - en tid - at
hunnen kan parre sig med andre.
Men det tager noget tid for
hannen at danne en ny prop, og
derfor er det en fordel at have
to parringsorganer, med hver sin
prop-kirtel.
Det er hugorme til venstre.
Hanner er den sort/hvide.
Snogene - til højre - deltager
ofte i rene orgier, når de store
hunner kommer frem fra dvalen
sidst i april. Her er der dog
kun to hanner om hunnen. Men
prøv at se denne
film. |
|
 |
|
Han og hunsnog sidder
sammen en times tid, og
hannen bliver trukket
med rndt, når hunnen
bevæger sig. Det ser
ubehageligt ud. |
 |
|
|
|
 |
 |
|
Hos
stålormen bider
hannen sig fast i
hunnens nakke i
forbindelse med
parringen. Det er
almindeligt blandt øgler
(stålormen er en øgle)
og er nok en del af
parringsritualet med det
praktiske formål at
fastholde hunnen. |
|
|
|
