Voksen ugle ovenfor og 3 dununger. Da uglen starter på at ruge
straks den har lagt det første æg, kommer ungerne ud af
æggene med et par dages mellemrum. Hvis der ikke er
mange mus, dør de mindste unger. Se en
film af en natugleunge, der fodres med en mus, som
sluges hel.
Natuglen er vores almindeligste ugle. Det er den, der
siger huuu huhuhuhuuu. Men den siger også vip vip vip,
og kivik. Natugler lægger æg i hule
træer og uglekasser allerede i februar-marts, og ungerne
hopper af reden i maj. De kan da ikke flyve endnu, men
de kravler rundt i træerne, hvor de fodres af
forældrene. Der går mange mus til at opfodre et kuld. Et
kuld er på 2-4.
Dunungerne sidder frit fremme i træerne. De mobbes ikke
af småfuglene, som de voksne ugler gør.
Se, den kigger ned på mig :-) Bemærk dræberkløerne.
Uglekløer punkterer musenes lunger, så lungerne klapper
sammen. Det er øjeblikkeligt dræbende.
Ugler bygger ikke rede. Naturligt lægger de æg i hule træer, som
normalt vil rumme en masse snulder i bunden, så æggene ikke
triller rundt. Når ungerne er klækket og er blevet fodret en
tid, vil bunden blive dækket af et solidt lag gylp.
Her fodres en ugleunge.
Forældrefuglen ude til højre sidder med en mus og
kalder. Så får ungen musen - og sluger den hel.
En del uglekasser er opsat i Ravnsholt
Skov og et par af dem er beboet. Hvert år ringmærkes
ungerne. Natugler er meget stedfaste og ungerne slår sig som
regel selv ned tæt på det sted, de er kommet til verden. En
ringmærket ugle, som blev fundet ihjelkørt på Nymøllevej tæt
ved Vestre Hus, var blevet ringmærket 9½ år tidligere i
Lille Ravnsholt, blot et par kilometer væk.
Skovhornugle (Asio otus)
Skovhornuglen er vores næstmest almindelige
ugle. Den yngler i � åbne reder - ikke i kasser -
og er knyttet til granskov. Den har meget lange
"horn", som er fjerduske på hovedet. Og rød-gule
øjne.