Insektæg

De fleste insekter lægger æg, Men æggene er meget forskellige.

Æg er ikke altid omgivet af en skal. Nogle dyr lægger æg, som er omgivet af et lag protein, der svulmer op og danner gelé, når det bliver vådt. Så ligger ægcellerne beskyttet i dette gelé-drivhus, til fostrene er færdigudviklede.
Her er det vårflueæg i gelé.
Man kan ofte finde insektæg på blade, for mange insektlarver og nymfer lever af blade. Ofte klækker æggene hurtigt, og de er kun beskyttet af en tynd hinde, som bladbilleæggene her.
 

Her er det også æg af en bladbille. På æggene til højre kan man se, hvordan hylstret er dannet, ligesom et pølseskind om æggets indhold. Disse snipper er normalt ikke så tydelige, men kan faktisk også opleves på vindæg af høns.
Nedenfor til venstre er det æg af natsommerfuglen brombærspinder.
Det er vigtigt at æggene anbringes hensigtsmæssigt. Til højre er det dovenfluens æg. De lægges tæt over vand, så larverne straks havner i deres rigtige element.
Derudover gør moderen intet for at fremme afkommets overlevelse.

   
  Tægeæg er ofte forsynet med den ring af torne eller pigge. Til venstre er det Torntægeæg.  
 
Birketægen ligger oven på sine æg og beskytter dem mod rovdyr. Hun er ikke til at flytte.
 
Sommerfugleæg bliver ofte anbragt under blade eller blomster på larvernes foderplante. Til venstre er det æg af Aurora, hvis larver lever af skulperne (frugterne) af korsblomster - her engkarse. Til højre er det æg af Nældesommerfugl, som anbringes som en nydelig lille stabel på undersiden af nældeblade.
 
Ovenfor er det æg fra en natsværmer, en Smutugle. De er lang meget præcist omkring et lysesiv. Først er de hvide, så bliver de mørke og så klækker de. - De unge larver kan leve af forskellige urter, så sådanne æg kan findes de særeste steder - som f.eks. på nettet omkring tranboliner, hvor de hvide æg ses meget tydeligt. Larverne dropper ned i græsset og finder føde der efter klækning. - Nedenfor er det også ugleæg. Her lagt på en vinterstander af skræppe.

Tyndhindede æg på land tørrer let ud i tørt vejr, og angribes let af skimmel i fugtigt. Ørentvisteæggene herover bliver slikket rene og vendt og passet af ørentvistemoderen.

Æggene herover ligger trygt i deres moders fugtige rugepose til ungerne er færdigudviklede. Det er bænkebideræg.
Klæger er blodsugende fluer. De anbringer deres æg fastklæbet til strå. Larverne falder til jorden og graver sig ned.

De fine "riskorn" herover er også flueæg, men det er spyflueæg på et stykke råt kød. Kød er en meget næringsrig og eftertragtet ressource, så konkurrencen er hård og flueæg udvikles hurtigt. Kødfluer føder endda levende maddiker.
Nogle kakerlakker beholder ægkokonen i kønsåbningen, så æggene bliver fragtet med rundt, og derfor ikke bliver efterladt til rovdyr og andre af naturens luner. En lidt sær løsning, skulle man synes. Hvorfor ikke beholde dem i kroppen til de klækker?

Disse sjove æg kan man finde i damme. De er stukket ind i det svampede væv i en dunhammerstilk, men to lange tråde stritter ud i vandet fra hver æg. Det er stavtægens æg. De store æg får ilt til deres udvikling gennem trådene.
Andre sjove æg fra vandet er vandnymfernes æg (ovenfor og herunder), der også bores ind på rad i planter. Ovenfor har nymferne stukket bagkroppen gennem et hul i et åkendeblad og boret æggene ind i bladets underside. Nedenfor til venstre ses æg indboret i lysesiv i stor forstørrelse.
Små bitte æg af dansemyg.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Andre æg