Mariehøns

Mariehøns er små hvælvede og elskede biller. Der findes mange arter, hvoraf den Syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata) er den mest almindelige.

Den starter sit liv som den spæde larve nedenfor til venstre, og vokser sig større ved at æde bladlus, til den ender som larven til højre.

Det underlige væsen i billerækken længere nede til venstre er puppen, i hvilken mariehønen forvandler sig fra larve til bille.

Askemariehøne (Chilocorus renipustulatus) Fjortenplettet mariehøne (Calvia quattuordecimguttata) Toogtyveplettet mariehøne (Psylobora vigintiduopunktata) Skakbræt-mariehøne (Propylea quatuordecimpunctata) Sekstenplettet mariehøne (Halyzia sedecimguttata)
Toprikket mariehøne (Adalia bipunctata) Nittenplettet mariehøne (Anisosticta novemdecimpunctata) Øjeplettet Mariehøne (Anatis ocellata) er vores største mariehøne. Tiplettet Mariehøne (Adalia decempunctata) - en variabel art. Uplettet Mariehøne
(Aphidecta obliterata)
er knyttet til nåletræ.

Netop klækket syvprikket mariehøne - endnu uden prikker.

Mariehønen nedenfor er  af trylledej. Se her.

Kraftige farver - især gul-sort og rød-sort - er advarselsfarver i naturen. Normalt betyder farverne, at dyret, der bærer farverne er enten giftigt, kan stikke eller smager grimt. Mariehøns smager rædsomt, og de lugter mærkeligt. De kan "refleksbløde" idet de lukker ildesmagende kropsvæske ud gennem knæleddene. Det er altså ikke mariehøne-tis man får på fingrene, når man skræmmer en mariehøne, men blod.
 

Varianter

Toprikket mariehøne. Nogle arter findes i flere genetiske varianter. De to biller her til venstre er begge toprikket mariehøne (Adalia bipunctata), men den til venstre kaldes typica, mens den til højre hedder sexpustulata.

Alle tre mariehøner her ovenfor er tiplettede (Adalia decempunctata), skønt det ikke er så let at tælle sig frem til. Men aftegningerne på brystet (forkroppen) - og den lille størrelse - er karakteristiske.
Nogle mariehøns bærer også advarselsfarver som larve og puppe.

Skakbræt-mariehønens (Propylea quatuordecimpunctata) pletter kan variere i størrelse, men de er altid kantede. Det er larven her til venstre.
 
Harlekin-mariehøne
Denne mangeplettede mariehøne kaldes Harlekin-mariehøne (Harmonia axyridis). Den til højre er en variant af samme art. Den kan genkendes på de store hvide pletter på forkroppen og den store størrelse.
Det er en nyindvandret, invasiv, art, der ikke er ønsket, da larven æder alt muligt. Også andre mariehønelarver. Den blev fundet første gang i København i 2007 og har siden bredt sog voldsomt. Denne er fotograferet i Vaserne i Birkerød lige syd for Allerød i 2012, så i 2013 finder vi den nok også i Allerød. - Jep, den er her!!!

Den har det med at overvintre indendørs i store mængder.
Nedenfor ses dens larve.
Ung og ældre larve af harlekin.
 
 
Harlekin går ikke af vejen for at æde sine søskende.
Den udvoksede larve er lidt af et monster at se på.
 
     
  Harlekinmariehønselarven er en aktiv jæger.  
     
     
  Puppen og den helt nyklækkede mariehøne. Endnu pletfri. - Af og til kan man finde mange pupper på blade, hvor der har været mange bladlus, sidst på sommeren. Så kan man tage dem ind og se dem klække. Det tager som regel kun et par dage før de kommer frem. Gerne om morgenen.  
     
     
  Den nyklækkede høne strækker flyvevingerne ud under dækvingerne, so de kan tørre udfoldede.  
     
Når kutikulaen hærder, træder pletterne frem.
     
  Mariehøns opfattes jo mest som bladluseædere, men mange arter æder også andet. Her er det den Nittenplettede mariehøne (Anisosticta novemdecimpunctata) som æder bladbilleæg. Denne mariehøne finder man altid ved vand.  
     
Sekstenplettet mariehøne
Mariehøns overvintrer som voksne - og ofte selskabeligt. Den sekstenplettede mariehøne (Halyzia sedecimguttata) ligger ofte i dynger mellem bladene ved foden af gamle mosgroede bøgestammer.

Mariehønens navn skyldes, at den sættes i forbindelse med Jomfru Maria.
Da Jomfru Maria sad under Jesu kors og græd, kom en lille hvid bille kravlende hen imod hende. Dens rene hvide farve mindede hende om den hvide due - Helligånden - som i sin tid havde besvangret hende med Jesusbarnet, og hun tænkte, at billen kunne bruges som budbringer til Gud. Så Maria tog billen op på sin finger og bad den flyve op til Herren og bede ham om at hjælpe Jesus, som hang der og led på korset. Men da billen fløj op under korset, dryppede en dråbe af Jesu blod fra tornekronen og ned på billen og slog den i jorden. -  Da forstod Maria, at Gud ikke ville redde Jesus, men at han måtte dø på korset.
Siden da har mariehønen været rød af Jesu blod, og den bruges stadig som budbringer til Vorherre. Nu skal den dog kun sørge for ordentligt vejr, hvilket den heller ikke klarer så godt.
En lille gruppe syvplettede i vinterdvale.
Idéen om, at man kan tælle sig frem til en mariehønes alder ved at tælle prikkerne på dens dækvinger er en myte. Forskellige arter har et forskelligt antal prikker - og somme har slet ingen.

Marie Marie Marolle, flyv op til Vorherre og bed om godt vejr i morgen.
Mariehøns har ikke altid prikker,  som det ses på Uplettet mariehøne (Aphidecta obliterata) her til venstre.
Og selv om billen til højre (Endomychus coccineus) har pletter, er det slet ikke en mariehøne. Den tilhører svampehønsene (Endomycidae) Den prøver at ligne en mariehøne, for det gavner dens overlevelse. Mange dyr har nemlig erfaret at mariehøns smager ilde, hvorfor de undgår dem. Dette fænomen kaldes beskyttelseslighed eller mimicry (udtales mimikri).

Mariehønseidéer:  
Tryllemarie Mariering Knapmarie Mariehat Filtmarie  
Billederne herunder er links til diverse billegrupper.
Træbukke Løbebiller Torbister Skyggebiller Rovbiller Ildfluer
Smældere   Snudebiller Vandbiller Mariehøns Bladbiller Barkbiller Ådselsbiller  Blødvinger Oliebiller Malakitbiller Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden