Snudebiller

Snudebiller er insektverdenens næsehorn. Det er nogle overordentlig hårdskallede små biller med mere eller mindre udtrukne snuder. Munden sidder ude på spidsen af snuden. De lever af planter.
Der findes overordentlig mange arter af disse biller - blot i Danmark omkring 450 - så mange er svære at bestemme. Nogen er dog meget karakteristiske og nemme at kende.

Løvsnudebillerne har sort overflade, men små skæl giver dem metalglans. Til venstre er det en Bøgeløvsnudebille: Phyllobius argentatus, og de kærlige snudebiller til højre tilhører arten Nældesnudebille: Phyllobius virideacris. Den sidste findes i forskellige grønne nuancer og den er meget almindelig på nælder om foråret.
Den sjove lille bandit ovenfor til højre er en nøddesnudebille (Balaninus nucum). Den voksne bille gnaver hul i hasselens unge nødder med sin lange snude, hvorefter den lægger et æg i nødden. Larven udvikler sig i nødden og gnaver sig ud når kernen er ædt for at forpuppe sig i jorden.
Før i tiden var man meget bange for at komme til at æde sådan en snudebillelarve, da man troede, den kunne leve videre i maven. Måske kunne den ligefrem slå folk ihjel og siden udvikle sig til en lindorm......
 
Der findes også snudebiller i agern. De agern man finder i skovbunden i september/oktober er ofte forsynet med  huller. Det er agernsnudebillen, der har gnavet sig ud. Man kan få fat i larverne ved at lægge agern i en sigte hen over en skål med lidt fugtig køkkenrulle. Når larverne har mast sig gennem både agernhullet og sigten, kan man samle dem op og komme dem i jord i et bæger. De vil grave sig ned og forvandle sig næste forår.
 
Agernsnudebille
 (Curculio venosus)
 - Denne snudebille er ganske håret.
 

Bladrullere 

Birkebladruller (Deporaus betulae) er en lille sej snudebille.
Moderbillen gnaver en revne i bladpladen på birke- og elleblade. Hun gnaver fra bladkanten og ind til bladribben - og så videre på den anden side af ribben til bladkanten. Så ruller hun den yderste del af bladet sammen og lægger et æg inderst i rullen. Herinde udvikles hendes larve, som æder af bladcellerne. Den gnaver sig siden ud og forpupper sig i jorden.
Det er en stor opgave for en bille, der kun er omkring 4 mm lang. Hun bruger nok de store lårbasser :-)

Nedenfor birkebladruller. De kan være meget almindelige på unge birketræer i sol.
Disse ruller er tørre og larven har forladt dem gennem et hul øverst.

 
Til venstre ellebladrulle - og den lille larve i rullen.

Snudebillen ovenfor er den sjældne Egebladruller (Attelabus nitens).

 
Til venstre er det bladrulleren Neocoenorrhinus aequatus.
 
 

Cigarrulleren - Byctiscus betulae - er en helt specielt flot bladrullende snudebille. Til venstre sidder en hun på den hjemmerullede cigar, i hvilken hun har lagt et æg.
 

     
  Æblesnudebille (Anthonomus pomorum). Denne bille lægger æg i æbleblomster, som så ikke danner æbler, men tjener til føde for æblesnudebillelarver i stedet.  
     

 
Gransnudebillen (Hylobius abietis) her og til venstre er almindelig i granskov, hvor den gnaver huller i træernes bark.

Stribet gråsnude (Strophosoma melanogrammum) er almindelig i blade og nåle hele sommeren. Sandgråsnude (Philopedon plagiatus) møder man på stranden.

Snudebiller ligner ikke flyvende insekter, men det er de. Apion frumentarium her viser, hvordan man gør. Flyvevingerne ligger sammenfoldet under de beskyttende dækvinger.

Hvidhovedet bredsnudebille (Platystomos albinus) er en af de snudebiller, der synes meget synlig, når man ser den kravle rundt på et blad, men som er næsten usynlig når den ruller sig sammen på et stykke træ. Den ligner blot en lille fugleklat. Den er dog ikke så almindelig. - Men nogle fantastiske antenner den har!

Bøgeloppen er også en snudebille, og den kaldes blot en loppe, fordi den hopper. Bøgeloppen er overordentlig talrig i bøgeskov. Det er den, der gnaver alle de små huller i de nyudsprungne bøgeblade. Derefter lægger den æg i bladrippen, og larven gnaver sig så ud mod bladranden, så der dannes en mine. Herude tømmer den så bladets indhold, så kun over og undersiden er tilbage. Til sidst gnaver larven sig ud af bladet for at forpuppe sig i jorden.
Det er også bøgelopper, som af og til gnaver særegne beskedder i bladene, som den til højre.
Elle-snudebillen ovenfor kan gemme sin lange snude i en fure på undersiden af brystet. Den kan sige en kraftig lyd, når man forskrækker den,hvilket kommer som noget af en overraskelse. Larven lever i ellegrene, som kan går ud på grund af deres gnaven.
Brunrodssnudebiller 

De herlige brunrodsnudebiller (Cionus scrophulariae) ovenfor lever på Knoldet brunrod og kongelys. De er i færd med at lave små slimede larver, som dem til højre.

Når disse snudebiller forstyrres, ruller de sig sammen, så de ligner små tørre fugleklatter.
Brunrodsnudebillelarverne forpupper sig siden som de nydelige gyldne kugler til højre. Til gengæld ser planten som regel jammerlig ud på dette tidspunkt, efter at larverne har taget for sig.
 

 


BBrunrodssnudebillelarver ligner nærmest små slimede snegle. De an være både mørke og lyse.

 

 
 
Brunrodssnudebillens gyldne kugler bliver dog overgået af denne snudebilles puppehylster. Billen hedder Hypera rumicis, og dens larve spinder sig ind i guldfiligran, før forpupningen.
 

Denne snudebille lever hele livet under vand på planten Tusindblad. Den svømmer ikke særlig godt, og viser ingen udprægede tilpasninger til vandlivet, men den udnytter åbenbart en ledig niche. Den hedder Eubrychius velutus.
Billederne herunder er links til diverse billegrupper.
Træbukke Løbebiller Torbister Skyggebiller Rovbiller Ildfluer
Smældere   Snudebiller Vandbiller Mariehøns Bladbiller Barkbiller Ådselsbiller  Blødvinger Oliebiller Malakitbiller Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden