Træbukke

 
Træbukke er elegante biller med lange, kraftige antenner, der ligner bukkehorn. Mange arter ses om sommeren gnave pollen i blomsterne. Larverne lever i træ.
Insekters antenner er lugteorganer, og de veludviklede antenner hjælper træbukkene til at finde det rigtige træ at lægge æg i. Mange arter foretrækker nyfældet træ.

Her til højre ses et par Moskusbukke (Aromis moschata) i parring. Det er nogen meget smukke, store biller. Larverne gnaver gange i levende piletræ.

Om billesex kan læses her

Nedenfor er det moskusbukkens ansigt i close-up.
Stadig moskusbuk.
   
Poppelbuk (Saperda carcharias)  
Stor poppelbuk (Saperda carcharias). Larverne lever i unge popler, og især bævreasp, som er vores eneste hjemmehørende poppel. Og som mange biller har de søde sjove fødder.
   

Firebåndet blomsterbuk (Leptura quasrifasciata). Den kan være ret almindelig i blomsterne i juli.

 

Til venstre hun af Sortsømmet blomsterbuk (Stenurella melanura) Hannerne hos denne art er almindelige i blomster om sommeren, hvor de bevogter   hver deres blomsterskærm. Andre hanner, der besøger skærmen, bliver straks jaget væk, mens hunner straks bliver bedækket. - Ingen mad uden sex!

Ovenfor er det en Rød blomsterbuk (Anoplodera rubra). Han til venstre og hun til højre. Hunnen ligner kardinalbillen, men antennerne er ikke fjerformede og dækvingerne er smallest bagtil.

Blankplettet tandbuk (Rhagium mordax) er en ret almindelig træbuk. Larven til venstre tilhører formodentlig denne art.

Denne kraftige træbuk er en Arhopalus rusticus. Dens larve lever oftest i dødt, fugtigt fyrretræ.

Træbukkelarver lever i træ, som de gnaver sig igennem med deres kæber, der er skarpe som huljern. Deres krop er blød, for de lever jo beskyttet inde i træet, og den er forsynet med vorter, så de kan holde fast, mens de gnaver sig frem. De efterlader lange gange i træets ved eller under barken.

 
 
Violbukken (Callidium violaceum) er let kendelig på den flotte farve. Dens larve lever under barken på døde grantræer.
 
 
Alosterna tabacicolor - den er lille bitte.

Nålegråbuk (Pogonocherus fasciculatus)

Forskelligfarvet hækkebuk (Oxymirus cursor)
Denne Lille hvepsebuk (Clytus arietis) ligner på farvetegningen en gedehams. Den er også meget hvepseagtig i sine bevægelser. Denne beskyttelseslighed (mimicry) vil ofte forhindre den i at blive spist af fugle.

Tømmermanden (Acanthocinus aedilis) overgår alle andre bukke med sine kolossale antenner. Den findes kun i fyrreskove, og den kan lugte nyfældet fyrretræ på lang afstand. Ses om foråret. Larverne lever under barken.
Hannernes antenner er meget længere end hunnernes, så der er nok tale om seksuel selektion - dvs. at hunnerne foretrækker hanner med lange antenner.
Stigebuk (Saperda scalaris).
Denne imponerende flotte buk frembringer hvislelyde, når man berører den. Det gør Tømmermanden ovenfor også. Lydene er givetvis beregnet på at afskrække angribere, men hvilke angribere der lader sig skræmme er mindre klart. Måske er lydene primært henvendt til flagermus.

Bøgebukken (Phymatodes testaceus) kan variere en del i farve, men den har altid markante Skipper Skræk lår.
Fluebuk: Molorchus minor - nedenfor og til venstre - kendes let på de korte dækvinger med månepletter. Den ser man i blomster om sommeren. Larverne lever under barken på død gran.

Hvidtjørns-hvepsebuk - Anaglyptus mysticus Kørvelbuk - Phytoecia cylindrica. Om billesex kan læses her.
Billederne herunder er links til diverse billegrupper.
Træbukke Løbebiller Torbister Skyggebiller Rovbiller Ildfluer
Smældere   Snudebiller Vandbiller Mariehøns Bladbiller Barkbiller Ådselsbiller  Blødvinger Oliebiller Malakitbiller Andre
ikonhug.jpg (1171 bytes)