Også Skovskarnbassen (Geotrupes
stercorosus),
med de smukke blå farver på undersiden, er en torbist. Den lægger dog
sine æg i gødning, som den graver ned. Prøv at tage en skarnbasse op til øret, ofte
frembringer den en knirkende lyd, som fremkommer når basen af mellemste
ben gnides mod de bageste ben. Denne lyd er en forsvarsmekanisme,
formodentlig først og fremmest beregnet til flagermus, da skarnbasser
flyver om natten. Lyden er kraftigst i er toneområde, der ligger under
det som vi kan høre; men flagermus kan godt.
I perioder lever skovens ræve næsten kun af skarnbasser, og da de ikke
kan fordøje kitinskelettet bliver deres
lorte flot iriserende blå-sorte.
Skarnbasser lever mest af den saft, som de kan presse ud af friske
dyrelorte, De har en udpreget suttemund. Men de kan også lide at drikke saft fra træer. Her sluprer et
helt hold den saft, der siver ud af en oversavet stamme.
Skarnbassen er en hurtig
graver. Hestemøg skal graves ned, så den kan lægge æg i det, og
dens larve kan leve i fred under jorden. - Tager man skarnbassen
i hånden, prøver den at grave sig ned mellem fingrene. Den bider
ikke.
Af og til ser man
skarnbasser, som ikke er ret store. Det kan
skyldes, at de ikke har haft ret meget at leve
af som larver.
Her er den travle skarnbasse
ved at nedgrae en rævelort.
