Vers om Liv

Livets mening

Her sidder hun, udmarvet, udslukt og træt,
hun evner ej mere at gå
hver muskel er tømt og organerne væk
hun ofrede alt for de små.

Men fuldbragt er værket hun levede for
og det er med sikkerhed givet
at hun er tilfreds, for som vi må forstå
er døden nødvendig for livet.
Smukke angelik  
Fra tidernes morgen til nu er det skik
at når det bli´r rigtig sommer
så bli´r der holdt fest hos den fri Angelik
og alle i nærheden kommer

Ja, man kan se ivrige sværme
om Angeliks gæstfrie skærme

Og nektar serveres i skåle
så alle kan drikke tæt
langt mer´end de fleste kan tåle
for her ta´r man livet let

Så alle bli´r grundigt befugtet
og fru Angelik bli´r befrugtet
Fortids idyl  
En lille plet på kortet
et sted helt uden navn
et lille fugtigt mosehul
til ikke megen gavn

Men skovens folk de stopped'
ved dette fine sted
og tænkte, "her er skønt",
"her sku' man ku' sidde ned"

Så satte de en træbænk

lige her ved søens bred -
men det er længe siden
ingen ting kan vare ved

og bænken den er rådnet bort
nu er her kun en sø
det minder mig vemodigt om
at vi må alle dø
Mystisk.......


Det lille hus. det ligger der, helt tæt på mosens rand

og alt er ganske stille, ingen sjæl man skimte kan.

men jeg har hørt om elverpi'r, der lokker hver en mand

og noget er forunderligt, kan myten være sand?

for der er lys i ruderne ....... i mosens mørke vand
Vinter
Nu ligger verden frosset fast i dvale mens det sner
og tykke fugle putter sig i deres egne fjer
for det er koldt og hårdt med intet spor af grønt i syne
Jeg ligger solidarisk pakket ind i egen dyne
Klogskab udenpå

Der var engang en bøgekvist, som satte mange bog

og læser man i bøger, kan man blive meget klog
Og li'som grene vokser, og sætter nye skud
kan grene, der er kloge, lade hjernen vokse ud.

Se denne lille grenstump, som ku' blade i en bog
den viser stolt sin hjernebark - den er da også sjov!
Hvem ved, hvad ved kan vide? Kan man ha' træ som ven?
Har man en krøllet hjerne, hvis man digter om en gren?
Hun spandt og spandt den hele nat
om morg'nen var hun ganske mat
men da hun skulle give liv
var ingen tid til tidsfordriv

Da dagen kom, da var hun glad
nu var det tid at få lidt mad.
Men netop da, åh nej, åh nej
da kom en kæmpe, stærk og sej
og smadred alting på sin vej
- og denne kæmpe, det var mig.
Der kan man altså bare se
miraklerne bli'r ved at ske
Jeg var et væmli´t mudderkryb
som kravled rundt i dammens dyb
og åd hvad jeg ku' fange
og gjorde alle bange
Men så en dag
hvor kom det fra?
blev født en længsel i min krop
jeg måtte væk og ud og op
- så kravlet jeg af vand og hud
og folded mine vinger ud
Og jeg fik nye øjne på
så verden, smuk og grøn og blå
og så mit gamle tomme liv
i huden, som var grå og stiv
- så dette er mit råd til dig
spring ud og find dit sande jeg
Katrinemos
Katrines tusind huse
knejser smukt på høje ben
de har en mægtig udsigt
man kan se helt ud til Hven

Men man kan ikke bo der
for Katrine er så sløv
og alle hendes huse
de er ganske fyldt med støv
Forår
Jeg ved, der er folk, der er rige

med huse og biler og penge som hø

de køber præcis, hvad de ønsker

og venter slet ikke på andre i kø

og dog er jeg heldigst af alle

for her, hvor jeg bor, er det nu blevet tø

og jeg har min helt egen ø :)
 
ALFEPRINSESSENS FEST
Alfeprinsessen Penutten på nitten
sku’ holde århundredets hedeste fest.
Og alting var klaret og ordnet og tjekket
For intet var godt, hvis det ikke var bedst.

Men netop som natten sku’ starte med spas
så alfeprinsessen, der manglede glas

Hvad er et kalas,
vel uden et glas?

Prinsessen som ellers gjor’ alle tilpas
blev pludselig hvas

Men alfeprinsessens snarrådige far
Som både ku’ trylle og også var rar
Han lod straks af jorden små bægre gro frem
så ingen der kom, sku’ gå tørstige hjem

Og går du i skoven, og sætter dig ned
Et dejligt og fredeligt alfeligt sted
Da ser du på jorden, hvor end der er plads
Den alfeprinsesses små magiske glas.
Læs her, hvad de små bægre er for nogle.
Forskelle

Er man en ørn, så må man leve på den store himmel
så bor man over verden, alle andre er så små
en myre må til gengæld kravle rundt i vældig vrimmel
og skubbe til de andre for at nå, hvad den skal nå

Hver har vi vores mening, vores valg og kompetence
og nu hvor det er vinter, som er fuld af frost og kulde
så er der såmænd nogle, der har sære præferencer

jeg kender faktisk én, der helst vil ligge under mulde

  Naturkærlighed  
     
 

En kattekilling, den er sød

En kronhjort, den er flot

En løve imponerer,

og en solsort synger godt

 

Men elsker man for alvor vor natur i al dens form

Så ser man også storhed i en krøllet bændelorm

 
     

Efterår

Nu falder tusind blade af
til død i glemte jordbundslag
hvor svampene de venter

Og svampetråde favner dem
og ønsker dem velkommen hjem
til jordens genbrugscenter

Læs om svampe her.
Et vers om svampe

En lysstokket mørkhat 
kom frem på en mørk nat 
med hele familien
som ikke var få
og alle bar stokke
og hatte med slør
for selv om du nok ikke vidste det før
er lysstokket mørkhat 
en anelse skør

Men ikke så skør som de virkeligt skøre
hvis hatte er røde og væsentligt større
nej, skørhatte, dem bør du slet ikke røre
for skørhed kan smitte, og tænk bare at
en dag vil du muligvis selv gå med hat

Vinteren kommer:

Hvad rimer på græs?
Bare ben, ingen stress?
eller snadrende gæs?
og en trailer med læs?

Nej, råkolde morg'ner, når somren er gået
da er det skam frosten, der rimer på strået

En tidlig dag i marts går hver hasselbusk i brunst
Så ser man tusind hanner kæmpe vildt om nogens gunst 

De maser og de puffer, de skubber og de prøver
at sprede deres gener, så hele busken støver. 

Men man skal kikke nøje, med lup og energi
hvis man skal finde målet for det store frieri

Da, ganske sky og varsom fra dybet af et skud
man ser en lille dame stikke føletråde ud.

Hun tror måske hun er i nød,
det er dog helt forkert.
Men nød det vil hun blive
 skønt hun er så vildt genert.

Hasselkærlighed
 

 

 

Læs om hassel her.
Når våren den kommer med mildere vinde
får pilen de blødeste gæslinger

Men når det bli'r efterår hænder det ofte
at ahorn får sortbrune mæslinger
Løvfald

En løvfaldsmåler måler løv

der falder når vor sol bli'r sløv
og ikke læng're brænder

Den ligner selv et vissent blad
men måler både fart og grad
med sine fjer-antenner

ROTTENS VALG
Rotte og egern.

En rotte sad i byen og var så træt så træt
af skumle grå kloakker, og mad der ej gjorde mæt.
Af slagsmål med familie og kat og rottemand,
af dameskrig og mudder og stank af råddent vand.

Da tog den en beslutning, lod håret vokse langt
i hele halens længde, så fint og glat og blankt.
Og den fik farvet pelsen, så den blev ganske rød,
og tyk og tæt og vamset og herligt silkeblød.

Så drog den imod skoven i fred og stjerneskær,
her hvæssede den kloen, så den ku' klatre træer.
Og når et barn på skovtur, ser glimt af noget rødt
så peger det og siger: "Et egern, det er sødt!"

Så kom ej her og sig, at kun indhold har værdi,
for en gnaver er en gnaver; men de smukke kan vi li'.

 

Bænkebider

Hva' gør det, man er flad og grå
med fjorten ben og gæller,
når blot man elsker sine små
og ved, det' dét, der tæller?

Bænkebidere
Nælden Nelli
Nelli hun var en forfærdelig trold
Hun drillede alle derhjemme
Især gik det ud over lillebror Rold
Og troldedril kan være slemme

For trolde ka’ trylle, og ikke for pjat
Især når de bæ’r den fortryllede hat
Og hatten holdt Nelli ved dag og ved nat
Så Rold kunne ikke i hatten få fat

Hun tryllede Rold til en hoppende frø
Og leged’ så selv hun var snog
Og trylled' ham ud på den stenede ø
Hvor ingen har lyst til at bo

Og Nellie hun trylled sig selv til en hund
En frygtelig én med en glubende mund
Og Rold han blev så en panikslagen kat
Som gemte sig under den magiske hat

Men hatten gav pludselig lillebror mod
Han råbte til Nellie: ”stå fast og slå rod!”
Og nelli blev da til en plante I kender
Hun står langs med stien,
det’ hende, der brænder.
Læs om de spændende brændenælder her.  
  Ved søen ligger sol-egen.
Husk at sørge for godt vejr!

Travle myremarts

Nu myldrer magre myrer op af mørke myretuer
for solen skinner skarpt i disse første forårsuger
og myrerne de smider sig og suger sol i hjertet
for hjertevarme det er godt mod kulde, fugt og smerte.

Så dykker de i tuen - ti etager under jorden
dernede i det mørke dyb, der venter super-moren
og hun er kold og trist og ked
tror stadig, det er vinter
men hendes døtres kærlighed
den trænger helt til bunden ned
med hjertevarme, som vi ved
kan tø en dronnings indre. 

Og når vor dronnings hjerte tør
tør æg i hendes mave
og hendes mange døtre, de vil få en mægtig gave
på flere tusind søde små
som søstrene skal føde på
så de får nok at lave!

Livets farer

Der var en, der råbte "høg"

så vi tro'de, vi sku' dø
og for livet fløj vi bort
durk i ruden, alt blev sort

Det er let at la' sig narre
når de andre råber op
det, der er den største fare,
er dog blindt at følge trop
  Forskel på stjerner  
     
  Stjernerne blinker på himlen,
de si'r, vores liv det er usselt og kort.
Men fladstjerner blinker tilbage,
og si'r, uden tøven, at livet er stort!
 
     
  Læs om fladstjerner  
Oktober

Oktobers skin
i våde spind
som neonlys
kom ind kom ind 

Se jeg har pyntet op til fest
kom ind og vær min kære gæst
velkommen i min stue

kom ind og lad mig byde op
giv mig din trætte, slidte krop
for snart vil alting høre op
si'r årets sidste edderkop
til årets sidste flue

Et vers om den svære kunst at kende ven fra fjende.
Mus og eg

En mus sad i skoven og spiste
et agern der smagte så godt
og tænkte taknemligt på egen
der skænked' sin næring bort

Tak eg, sagde vor mus, for dit storsind
du gi'r mig min føde let
Åh nej, sagde egen, hold inde,
i unger du æder dig mæt!

Men dog, tænkte musen forskrækket
de agern må graves ned.
Så kan jeg en dag uden opsyn,
dem spise i ro og fred.

Derfor samler musen til bunke
Men vint'ren bli'r aldrig ved
Og tænk, derved sikrer den Egen
fra nu og til evighed

Forklaring:
Egen danner ikke sine tusinder af frø for musenes skyld. Tværtimod sætter egene frugt med uregelmæssige mellemrum, så musene ikke kan indrette deres livscyklus efter denne fødeforsyning.
Men i oldenår, hvor der er særligt mange agern, så smovser musene i dem og yngler hele vinteren. Deres frådseri er imidlertid ikke kun til skade for egen. Hvis de spirende agern ligger på jorden, tørrer roden nemlig som regel ud, mens agern, der er nedgravet af mus som forråd, men ikke er blevet ædt, har en høj spiringssucces.

Livet

Vi lever et sted, hvor man æder hinanden

de store de æder de små
hvis ikke de små flytter ind i de store
og maser og graver og bider og borer
og gnaver i lever og nyrer og hjerte
hvorved de forvolder ulidelig smerte

Vi bor i en verden, hvor alle er mad
fra orme til hvaler, hver svamp og hvert blad
For liv skal ha' stof og en del energi
for ej at forsvinde i ren entropi

Og intet, der lever, kan selv sige stop
så først, når vi dør, hører blodbadet op
dog kun for os selv, for enhver kan forstå
at livet på jorden skal stadig bestå
så alle har pligt til at gentag' sig selv
og lave kopi'r, som med vekslende held,
kan leve og ånde og feste
og fortsat kan æde sin næste
 
  Prøv noget nyt

 
 
Synes du livet er gået i stå?
føler du verden er håbløs og grå?
kunne du ønske en helt anden start?
endnu en chance, ku' det være rart?


Ude i skoven står der et træ
oppe på bakken, så herligt at se
træet er skabt med en magisk portal
find det en morgen, hvor luften er sval
kravl gennem hullet, helt stille, ved gry
da skal du se, du bli'r født som påny.

 
  Hultræ  
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Videre til eventyr