Ravnsholt Skov

 
I Ravnsholt Skov i Allerød ligger Vestre Hus Børnenaturcenter.
     
  Ravnsholt Skov er statsskov. Den gror på en ret ringe jordbund og den er fyldt med masser af små mosehuller. Skoven er i det hele taget meget varieret, med mange forskellige træarter og kuperet terræn.
Mod øst støder skoven op til det fredede Allerød Sø område.
Skovens historie kan læses her.
 
     
     
  Tallene på kortet til venstre angiver hvor billederne nedenfor er taget.  
 
1. Ravnsholt skov består mest af eg og gran, men der er også mange mindre bevoksninger med andre træer. De mange træarter giver fine kontraster og levesteder for mange dyr.
2. Skoven er fuld af tilgroede mosehuller.
Der er også mange små tørvemoser. Undertiden med femradet ulvefod.
3. Rævemosen i uvejr.
3. Og Rævemosen en septembermorgen i tåge.
3. Og endelig Rævemosen en hård vinter, hvor man kan gå alle vegne.
3. Ved Rævemosen står Rævebøgen. Den er 200 år gammel, og har tydeligvis altid stået frit. Den er et rigtigt kærestetræ.
4. Nogle gamle bøgebeplantninger er meget åbne og søjlehalsagtige. Her kan findes mange spændende svampe om efteråret.
5. Lerbjerg. Her holdt sortspætten til.
5. Lerbjerg ved vintertide. Mange af de 200-årige bøge væltede i decemberstormen i 1999, og nu er en kraftig opvækst i gang.
5a: Helt op til Allerød Sø området er en stor granbevoksning blevet ryddet. En tid vil området være hedeagtigt. Her holder hugormene til, men de er svære at finde.
5a: Her ligger også nogle gamle tørvegrave omgivet af elletræer.
6. Starten af Ålekærsvej i morgenlys.
Ørnebregner gror i mængde mange steder.
7. Granskoven virker koldere end løvskoven, og den kan godt forekomme lidt kedelig. Men den har nu også sine kvaliteter. Se bare her.
8. Ravnsholt ligger i et dødisområde, hvilket betyder mange småsøer og moser. Nedenfor ses nogen stykker.
Læg mærke til kærmyssen i vandkanten, en meget almindelig plante i Allerød - men sjælden på landsplan.
8.
9.
10.
11. En fin skovmose. Her gror femradet ulvefod.
 
11a. Større moseområder er dukket op i skoven de seneste år, hvor granbevoksninger er blevet ryddet og grøfter lukket. Her er det Svinesti Mose. 
12. Et par gamle grusgrave findes også i skoven. Gruset har været brugt til skovens veje.
13. På Mørkebakken ligger et bålhus, som må benyttes af alle. Man må gerne samle træ i skovbunden til at tænde bål med.
14. Ved bålhuset står nogle af skovens ældste bøge. De er over 200 år gamle. Bl.a. dette hultræ.
15. Denne snorlige og plane sti gennem skoven er et gammelt tipvognsspor, som har ført fra lergravene i skoven og vest for denne til teglværkerne øst for skoven.
16. Hvis man følger denne sti mod øst, kommer man lige uden for det oprindelige skovbryn til et særegent sted.
17. Mellem træerne ligger en gammel brønd og store bunker mursten. Det er rester efter Cobra-hytten, som egentlig hed Frederiksholmhytten, fordi murstenene var en gave fra Frederiksholm Teglværk.
17. Her fik arkitektstuderende i 1930'erne lov til at bygge en hytte, som de kunne bruge som sommerhytte. Senere fik de berømte Cobra-malere lov at dekorere hytten men væg og loftsmalerier. Hytten forfaldt dog og blev revet ned i tresserne. Loftet kan ses på Sofienholm.
Dengang så området meget anderledes ud. Det lå udenfor skoven. Her er et billede af, hvordan der så ud, da hytten blev bygget.
17. Lige ved det sted hytten lå, på den anden side af tipvognssporet, findes denne særegne "skulptur". Det er skinner, der er gravet ned i en kreds. Ingen ved tilsyneladende hvorfor? - Hvis du har en idé så skriv til bjorli@vestrehus.dk
Mod syd, helt ned mod Skovmosen, i skovens udkant ligger også nogle smukke og rene søer. Her gror der kildemos og lever krebs.
18. Bøgeskoven er fattig på detaljer, og den giver ikke levemuligheder for ret mange dyr eller planter. Her er ikke megen føde, ikke mange redepladser eller skjulesteder; og om sommeren er her meget lidt lys.
Men bøgeskovens søjlehal rummer alligevel en stor skønhed, med sin egen katedralagtige stemning og det store udsyn. Se bare billederne fra bøgeskoven året rundt.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden

Tilbage til
naturperler

Næste perle