Flad hjulspinder

Flad Hjulspinder (Nuctenea umbratica)

Denne hjulspinder er ofte talrig ved vore huse, hvor den laver store, excentriske spind med langt imellem radierne. (På billedet ovenfor er der endog blevet plads til en edderkoppeunges spind i et hul i nettet :-)
Fladspinderen selv sidder normalt kilet ind i en revne nær nettet og forbundet til nettet via en signaltråd. Den kommer nødigt frem i dagslys.

Derfor ser man ofte kun lige et par ben stikke frem, eller man finder den, når man roder under løs bark.
Om vinteren kan man finde den i dvale sådanne steder. Undertiden sammen med sovende hvepsedronninger.
 
 
Edderkoppen her med de lange ben er en hanedderkop  
Hunedderkoppen er mere kompakt.
I modsætning til korsedderkoppen, som lægger æg om efteråret, hvorefter den dør, så overvintrer flad hjulspinder i sin revne og lægger først æg om foråret. Ægklumperne er omhyggeligt spundet ind i tæt og meget sej gul silke, og ofte bliver silken camoufleret med små stumper materiale fra omgivelserne.
Edderkoppen ovenfor demonstrerer, hvorfor denne edderkop har fået navnet Flad hjulspinder.
Her har jeg lagt en flad hjulspinder - hun - på ryggen. Til højre ses spindevorterne. Foran dem to gule mærker, og så epigynet med kønsåbningen, og foran igen forkroppen med ben.
Nærbillede af et af bugmærkerne. Det er faktisk urinsyre, aflejret i huden. Behåringen i nærbillede. det er følsomme sansehår.
 
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Edderkopper generelt