Vandedderkoppen
(Argyroneta aquatica) er virkelig forunderlig. Den tilbringer
hele sit liv under vand, hvor den lever af vandbænkebidere, vandnymfenymfer og andre smådyr. Den spinder en retræte mellem
vandplanter og fylder den med luft, som den henter ved
overfladen ved hjælp af kroppens behåring. I retræten spiser den
sit bytte, for en fødeindtagelse der starter med at gylpe
fordøjelsesvæske i maden, fungerer kun i luft.
Edderkoppen kan findes i vegetationsrige småsøer. Men vær
forsigtig med håndteringen. Den skulle kunne bide igennem
menneskehud, hvis den bliver forskrækket.
Bagkroppen er beklædt med små hår, som fastholder er lag
af luft under vandet. Derfor skinner den som kviksølv.
Om foråret spinder hunedderkoppen en
tæt klokke, i hvilken hun lægger sine æg, hvorefter hun lukker
klokken af. Hun bliver og bevogter æggene, til de klækker.
Til
venstre ses den hårbeklædning, som holder på luften
omkring vandedderkoppens bagkrop og får den til at
skinne som sølv.
Man kan sagtens holde vandedderkoppen i et akvarium, men man vil
sjældent se meget til den, for den vil andbringe sin klokke meget
diskret mellem tætte planter. I en "Underground explorer" som den
ovenfor, kan
edderkoppen dog ikke gemme sig, da der kun er vand langs kanten af
cylinderen. Det er ret smart. Den kan købes hos Danfauna. - Man kan
endog iagttage deres parringsspil og formering.
Hunnen til højre vogter æg.
Her tager vandedderkoppen
en vandbænkebider.
Her er en anden
vandbænkebider blevet fodret.
Byttet spises altid i den
luftfyldte klokke, da byttet fordøjes i egen hud,
hvorefter indholdet søbes op. I vandet ville al
saften løbe ud.
Vandedderkopper overvintrer
ofte i tomme sneglehuse, som de fylder med luft. Her
ses en vandedderkop i et hus af stor
posthornssnegl.
Har du fået lyst til at
lave dine egne edderkopper? Eller vil du lave aftryk af
edderkoppespind? Så klik på billederne.