Mejeredderkopper (Pholcidae)

En del af de edderkopper, der holder til i vore boliger, stammer i virkeligheden fra varme, tørre lande; med et klima, der minder om vort indendørsklima. Det gælder bl.a. mejeredderkoppen (Pholcus phalangioides).
 Denne edderkop stammer fra Middelhavsområdet, men hos os spinder den store uformelige volumennet i boligens hjørner. Mejeredderkopper er ikke det samme som mejere. Se mejere her.
Det påstår ofte, at mejeredderkoppen er invasiv, men den opfylder ikke kravene, da den ikke truer danske arter. Men den kan godt tage mange af boligens andre edderkopper. Den overmander dem ved at overdænge dem med spind fra afstand, før den bider.
Dens gift er ikke specielt kraftig - læs om myter her.

Da mejeredderkoppen ikke lever udendørs i vores strenge klima, har den parringstid hele året. Det er hannen, der opsøger hunnen i hendes net, og kurtiseringen består bl.a. i at hanedderkoppen hænger i hunnens ben - som det ses ovenfor.
Det videre parringsforløb kan ses her.
 

Af og til æder hunnen hannen. Her kan man tydeligt se hans spidse knæ i madpakken.

Edderkoppen her er en hun med æg. De er kun spundet sammen med få tråde.
Ungerne bliver en tid i deres mors net, før de spreder sig ud i husets kroge.

Denne type snavsede silkespind i loftet af ubrugte rum, er skabt af mejeredderkopper. Til højre ses en med et bytte.

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet  Tilbage til
Edderkopper generelt