|
Theridiidae -
Kugleedderkopper
|
|
|
Kugleedderkopperne
laver uordentlige volumennet i småbuske. |
Her er det en
Almindelig teltspinder (Phyllonete sisyphium). |
|
|
|
|
Nettene kan kendes på,
at edderkoppen øverst i nettet laver en retræte af plantedele og
udsugede insekter, som hun kan gemme sig i, og hvori hun lægger sine
æg. Ungerne bliver efter klækningen fodret med opgylpet føde. |
|
|
|
Har man først fået blik for de
små ophængte retræter, vil man opdage dem alle vegne. |
Trykker man
forsigtigt på retræten, vil edderkoppen droppe ud - og sidst på
sommeren ofte sammen med et kuld unger. |
I kropsprofil er
kugleedderkopperne meget karakteristiske. Her er det en
Achaearanea lunata. |
|
|
Typisk sted for et
teltspindernet. Ligner såden lidt rodede tråde mellem
træværk og mur. |
Her er det Almindelig
teltspinder igen. Med bytte. En snudebille. |
|
Lys teltspinder (Theridion impressum) |
|
|
Lys teltspinder
ligner, men har en lidt anderledes farvetegning. Den er
dog meget variabel og kan ikke med sikkerhed skelnes fra
Theridiun sisyphia på farvetegningen. |
|
|
|
Lille bladkuglespinder (Theridion pallens), er en lille bitte
edderkop, og den ville næppe blive bemærket, hvis det ikke var
for dens karakteristiske ægspind. |
|
|
Man finder
edderkoppen ved at kikke under egeblade i juli og
august. Her spinder den diminutive net, i hvilke den
hovedsageligt fanger bladlus. Ægspindet ligner en lille
hvid vandmine med pigge. |
|
Undertiden
har minen dog kun en enkelt pig, og undertiden sidder
den lille gule mor-edderkop og bevogter de ufødte unger. |
|
|
|
Inden i ægspindet findes op mod 50 ufatteligt
små edderkopper. De kommer ud ved at gnave et
lille rundt hul i ægspindet, som det ses til
venstre. Ovenfor har jeg dog
flået spindet op med en nål. |
|
|
|
|
|
Kugleedderkoppen
nedenfor er en væksthusspinder Achaearanea tepidariorum. |
|
Det er en indført art, som kun trives i opvarmede
drivhuse. Edderkoppen her havde det fint i et
terrarium på Vestre Hus i sommeren 2005.
Hunnen spinder store, pæreformede ægspind, som
beklædes med papiragtig silke. Ægspindene ophænges i
nettet. |
|
|
|
|
|
|
|
Perleedderkopper |
|
|
Man kan også lave
sine egne perleedderkopper. Se bare
her. |
|
|
Perleedderkoppen (Enoplognatha
sp) er meget almindelig i havens stauder. Denne kugleedderkop
er speciel ved at findes i to farveformer. Til venstre ses to hunner
af denne art, den ene med flødefarvet, den anden med rødstribet
bagkrop.
Ovenfor ses en hun, der bærer en ægsæk. Før klækningen anbringes
sækken i et ammespind af sammenvævede blade, som det der ses til
venstre. |
|
|
Perleedderkopperne laver tit små spind oppe
mellem blomsterne, og kan her tage overraskende
stort bytte. Her og til venstre er det en
gedehams og en
humlebi. |
|
|
|
Ovenfor en perleedderkoppemor
med sine unger. Hun vogter over afkommet den første tid. Se
hvor slank, hun er blevet. |
|
|
Her kan man
se, hvor variabel disse edderkopper er i
farvetegning.
Det er alle
hunner med ægfyldt bagkrop. |
|
|
|
Fedtedderkop |
|
Fedtedderkoppen (Steatoda
bipunctata) er meget almindelig rundt omkring i uryddelige hjørner,
skure og vindueskarme. Men den sidder ikke fremme i sit net, den
gemmer sig i sprækker og kommer kun frem når der er bytte i
nettet. |
|
Den laver små uordentlige net, som kun klæber
dér, hvor trådene er hæftet til underlaget, og fedtedderkoppen
tager derfor mest krybende bytte. Men det er en frygtløs
edderkop, som går til angreb på selv det største og vildeste
bytte, og som undertiden kan ses forfølge et flygtende bytte langt
ud af nettet. Med sin stærke gift formår den at nedlægge næsten
hvad som helst.
Her er det en lillebitte fedtedderkop, som er gået i gang med at
kaste silke i hovedet på en vældigt stor flue. |
|
|
|
Til venstre ses et kraftigt fedtedderkoppenet,
som det ser ud, når solen skinner på det. Man
kan tit lokke edderkoppen ud, hvis man anbringer
et sprællende bytte i nettet.
Fedtederkoppens danske navn skyldes dens
glinsende udseende. |
|
|
|
Til venstre er det en hun,
nedenfor ses den særdeles veludstyrede han.
Hannen er forsynet med et stridulationsapparat mellem
for- og bagkrop. Han laver lyd, når han kurtiserer
hunnen. |
|
|
|
|