|
Krabbeedderkopper er
lurejægere. De laver ikke fangnet, men sidder
ganske stille i vegetationen og ligner ingenting,
indtil et bytte kommer indenfor rækkevidde og
pågribes med de forreste ben.
De to bageste benpar er mindre end de forreste, og
krabbeedderkopper bevæger sig oftest krabbeagtigt
sidelæns. |
|
Blandt
krabbeedderkopperne er
kamæleonedderkoppen (Misumena
vatia) den sjoveste. Denne edderkop
sidder på lur i blomster og snupper
insekter, der kommer forbi. Den er især
glad for blomsterfluer.
Bemærk de stive hår på benene, der
holder byttet fast. |
|
|
|
Kamæleonedderkoppen er temmelig
stor af en krabbeedderkop at være, men den er næsten usynlig,
når den sidder stille i blomsten - og ufatteligt hurtig, når den
slår til! |
|
|
Dens navn skyldes, at den kan skifte farve efter
blomsterfarven - fra hvidt over gult til grønt, men
mere eller mindre tydelige røde striber på
bagkroppen. Dette farveskift tager dog et par dage.
Edderkoppen på disse billeder er en hun. Hannen er
mindre. |
|
|
|
Også xysticus-arterne holder af at sidde
og lure i blomster. Den kan terrorisere sådan en
blomsterstand i dagevis. Man ser den dog også ofte andre
steder i vegetationen. |
|
|
|
|
|
Xysticus - hun og han -
er meget almindelige edderkopper i vegetationen. De er pænt
krabbelignende. Der er et par arter,der ligner hinanden
meget, så man skal undersøge deres kønsorganer for en
sikker bestemmelse. |
|
|
|
En hun-xysticus ægfyldte bagkrop. |
Han-xysticus |
|
|
Nogle
krabbeedderkoppehanner spinder hunnerne fast til underlaget inden
parringen, for på den måde at sikre sig mod overfald efter
kønsakten. Hunnerne må efterfølgende selv gøre sig fri. Læs om
edderkoppesex
her. |
|
|
Skræmmer man en
krabbeedderkop i vegetationen, vil den ofte blot lade
sig falde ned, hvorefter den ligger helt stille. Det gør
den umulig at finde - med mindre man griber den. Så kan
man i fred undersøge den ubevægelige edderkop. |
|
|
|
|
|
|
Hun-krabbeedderkopper lægger deres æg under bark eller i et
krøllet blad og bevogter æggene. |
|
|
|