Krabbeedderkopper

Løbe-krabbeedderkopper (Philodromidae)

Løbekrabbeedderkopper laver ikke fangnet, men jager aktivt rundt i planterne. Nogle arter er meget almindelige i skove og haver.
 
 Nedenfor den langstrakte Trådedderkop (Tibellus), der prøver at ligne spidsen af et strå.
Den fede nedenfor til højre er en ægfyldt hun. Hun lægger øggene i et tæt ammespind, som hun vogter over - til højre. Nu er hun ikke tyk mere.

 

Til højre og nedenfor er det et par af edderkoppen Philodromus dispar, navngivet efter kønsforskellen. Den sorte nedenfor er hannen. Den er meget almindelig mellem stauderne i haven.
Philodromus aureolus - hun og han. Disse krabbeedderkopper kaldes løbekrabbeedderkopper, fordi de ikke kun lurer, med også gerne forfølger deres bytte. De bevæger sig meget sikkert rundt i planterne.


     
  Til venstre en løbe-krabbeedderkop, der passer sit ægspind.  
     
   
  Øjnene på en løbekrabbeedderkop  

Krabbeedderkopper (Thomisidae)

Krabbeedderkopper er lurejægere. De laver ikke fangnet, men sidder ganske stille i vegetationen og ligner ingenting, indtil et bytte kommer indenfor rækkevidde og pågribes med de forreste ben.
De to bageste benpar er mindre end de forreste, og krabbeedderkopper bevæger sig oftest krabbeagtigt sidelæns.

Blandt krabbeedderkopperne er kamæleonedderkoppen (Misumena vatia) den sjoveste. Denne edderkop sidder på lur i blomster og snupper insekter, der kommer forbi. Den er især glad for blomsterfluer.
Bemærk de stive hår på benene, der holder byttet fast.


Kamæleonedderkoppen er temmelig stor af en krabbeedderkop at være, men den er næsten usynlig, når den sidder stille i blomsten - og ufatteligt hurtig, når den slår til!

Dens navn skyldes, at den kan skifte farve efter blomsterfarven - fra hvidt over gult til grønt, men mere eller mindre tydelige røde striber på bagkroppen. Dette farveskift tager dog et par dage.
Edderkoppen på disse billeder er en hun. Hannen er mindre.

Også xysticus-arterne holder af at sidde og lure i blomster. Den kan terrorisere sådan en blomsterstand i dagevis. Man ser den dog også ofte andre steder i vegetationen.
Xysticus - hun og han - er meget almindelige edderkopper i vegetationen. De er pænt krabbelignende.
Der er et par arter,der ligner hinanden meget, så man skal undersøge deres kønsorganer for en sikker bestemmelse.
En hun-xysticus ægfyldte bagkrop. Han-xysticus
 
Nogle krabbeedderkoppehanner spinder hunnerne fast til underlaget inden parringen, for på den måde at sikre sig mod overfald efter kønsakten. Hunnerne må efterfølgende selv gøre sig fri. Læs om edderkoppesex her.
Skræmmer man en krabbeedderkop i vegetationen, vil den ofte blot lade sig falde ned, hvorefter den ligger helt stille. Det gør den umulig at finde - med mindre man griber den. Så kan man i fred undersøge den ubevægelige edderkop.

Grøn krabbeedderkop (Diaea dorsata) er ikke sjælden mellem løvet, men den overses let. Hun til venstre - han til højre. Begge klar til at gribe et værgeløst offer, der kommer indenfor rækkevidde.
Overvintrende Grøn krabbeedderkop fundet under bark. Udpræget begavet ser den jo ikke ud...

Krabbeedderkoppen ovenfor har udset sig et meget stort bytte, nemlig en alm. rovedderkop. Det skal dog siges til ros for dens realitetssans, at den opgav dette bytte.
Denne krabbeedderkop har valgt et bedre bytte. Den har taget hannen hos et par kopulerende præstebiller. Parringen synes dog at fortsætte. Præstebiller er ret vedholdende med den slags. Her er det en stakkels målerlarve, som bliver delt mellem en krabbeedderkop og en torntæge.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden iPind.jpg (1062 bytes) Tilbage til dyrelivet Edderkopper generelt