|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Man bør også give sig
tid til at kikke på snefnug. I de fleste fnug er krystallerne slået i
stykker eller klæbet sammen på uregelmæssige måder. Men er der tale om
let frostsne, vil
der også være mange fine sekskantede krystaller.
Man kan f.eks. lægge et stykke sort karton ud i snevejret og studere
snefnuggene mod den sorte flade med en lup. |
 |
|
 |
 |
 |
 |
| Hvor er dog alle de hasselnødder
jeg købte til skovens egern og satte ind i skabet? |
Her står jo mange kasser og kurve,
de kan være gemt i. Men hvad med støvlerne? |
Jo minsandten. De blå støvler er
blevet fyldt med nødder og små stykker plastik. |
I de grønne støvler er der kun
popkornsmajs. Sikken en ordenssans hos en lille
mus. |
|
 |
Sidste år nåede det
næppe at blive vinter i januar. Vandhullet var isfrit og fyldt med
liv.
I år kan man uden problemer vandre rundt på isen.
Det giver så nogle andre muligheder
for naturoplevelser -
sporjagt! |
|
|
 |
|
Rådyrene er
sultne og har problemer med at finde mad. Mange knopper afbides. De er flået i den ene side, fordi rådyr mangler
tænder i overmunden.
Nedenfor er spor efter rådyr i spring. |
|
 |
| Ligger sneen oven på siv
eller græs, behøver musene slet ikke komme frem. De løber
under sneen og spiser det grønne. |
|
 |
|
| De mest spændende spor er dem, der
fortæller en historie, som kan aflæses. Her har ræven opgravet et
stykke rådyr, som den tidligere har gravet ned. Til venstre ses en
bunke rådyrhår. |
|
 |
|
 |
|
Musene klarer sig ret godt, for de
kan løbe rundt under sneen, hvor de ikke kan ses. Ovenfor ses spor
efter en mus, der er løbet ned i sit hul. Nedenfor ses spor efter en
mus, der er hoppet ind under en stamme, for derfra at fortsætte
under sneen. |
|
 |
|
|
 |
Man kan godt længes efter nogle
forårstegn her i januar, så her er et.
Kaprifolien er sprunget
ud.........
Det gør den faktisk helt normalt i januar, men det hænder også tit,
at det spæde løv fryser ihjel, så den må sætte nye blade. Som
klatrevækst står denne plante imidlertid altid i skyggen af noget
andet, så det gælder for en om at få blade, før det træ den klatrer
i begynder at skygge for meget. |
|
Den enes død, den andens kød.
Et rådyr er blevet ramt af en bil på Nymøllevej, og har fået slæbt
sig ind mellem granerne langs vejen. |
 |
|
 |
| Her har dyret dog ikke fået lov at
ligge længe. Og for den lykkelige ræv, der fandt rådyret, har det
været en festdag! - Det er ikke meget, der er levnet. |
|
 |
Kommer sneen
efterhånden også som en overraskelse for de vilde dyr?
Jeg plejer da ikke
at have sådan en
haremis siddende under vinduet. |
|
|
 |
| Nu er der ved at være ryddet op
efter stormen sidste år, og træet ligger i dekorative stabler i
skoven. - Lad ikke børn kravle på stablerne. Stammerne kan rulle og
nemt knuse et barn. |
|
Januar 2005
|
 |
 |
| Stormfaldet i
Ravnsholt Skov og i Tokkekøb Hegn har været helt enormt. Det er
overvejende gået ud over store rød- og douglasgraner, som er væltet
i hundredevis. Mange, mange flere end i december 99, for da var
jorden frossen, mens den under stormen i år bare var enormt våd.
Stormfaldet har skabt store huller i granskovene. - Fint nok med mig
:-) |
|
 |
|
Tænk at kunne fiske i
vandhullet i solskin midt i januar. Det har naturen ikke budt mig før!
Om der var noget at
fange? Masser!
Bugsvømmere, vandkalve, mange vårfluelarver, glasmyggelarver,
vandnymfenymfer, cyklops og daphnier.
|
|
 |
|
|
|
|
 |
|
Lørdag d.8. var det
stormvejr. En del træer væltede i skoven. Her er det en lærk, som er
væltet ind over Midtervej. |
|
 |
Starten på
januar er lun og diset. Der kan stadig findes mange vintersvampe i
skoven. |
 |
Ellers er
det ved at være sæson for dyresporsture. Eller "lorteture", som de
mindre respektfuldt kaldes, fordi mange af sporene er dyrenes
efterladenskaber. De holder længe i vinterkulden.
Ovenfor er det en ræv, der har lavet lort på et muldvarpeskud. Det er
almindeligt, for ræven foretrækker at markere højt og synligt.
Muldvarpen er aktiv hele vinteren. Den graver sig blot dybere ned -
ligesom ormene. |
|
Januar 2004
|
|
|
|
| Når
temperaturen i dagevis ligger lige omkring frysepunktet, som det er
tilfældet i øjeblikket, finder naturen undertiden helt specielle udtryk.
Som de smukke iskrystaller opbygget på trærødder over et mosehul, og den
lille svamp, der er skudt op gennem sneen. |
|
Januar 2003
|
|
|
|
Vinter er sportid. Især
når der ligger sne.
Desværre er den frostsne, vi har for tiden, ikke den bedste sporsne.
De indsatte kattepoter - bemærk: ingen kløer - er dog tydelige nok. |
|
|
|
Og smukt er
det.................... |
|
Januar 2002
|
| Januar måned har
det med at være meget grafisk i sine virkemidler. |
|
 |
|
|
 |
|
 |
|
Når sneen ligger tyk og
tæt, udfolder musene deres aktivitet nedenunder sne og vegetation. Her
kan de færdes uset og beskyttet.
Hvis man skraber sneen til
side og kikker ind under planterne, kan man let finde deres veltrampede
gangsystemer.
På billedet til venstre ses en gang under lysesiv lavet af mosegrise.
|
|
 |
|
 |
|
Mosegrisene spiser også lysesivens grønne bark, men lader dens
hvide marv ligge tilbage i små bunker. |
Det er denne marv, som man
bl.a. kan bruge som væge i
"nisselamper"
|
|
