|
|
September 2017
|
|
|
|
|
|
Bukken i dødeburet er nu blevet
til et skelet. Det er fluelarverne, der har klaret arbejdet. |
|
|
|
Det har været en elendig, våd sommer, og
september har fortsat som sommeren. Våd våd våd. Men der har været
rigtigt mange admiraler i år. |
|
September 2016 |
|
Sommeren 2016 faldt i september, hvor vi fik den smukkeste varme
løvfaldssommer. Admiraler og tidselfugle, som begge er træksommerfugle,
kunne tanke op i de nyudsprungne
vedbendblomster, inden de tog sydpå. |
September 2015 |
|
|
Søen ved Vestre Hus ser
mærkelig ud her sidst i septemeber. Det ligner alger, men det er
bare tørvepludder fra bunden. Jeg tror, at det skyldes de kolde
nætter. Det betyder at vandet i overfladen bliver koldt og dermed
tungere end bundvandet, som så stiger til vejrs og hiver tørv med
op. Søen bliver pæn igen. |
|
På 1. sal i skovløberhuset driver
pludselig sorte, klistrede striber ned ad væggen fra den
ubeboede flagermusekasse. Hvad er det dog for noget? |
|
|
|
|
Kigger man ind i kassen, er der heldigvis en rude
for, for det er Stor gedehams, der er flyttet ind.
De sorte striber er mekonium - de unge hvepses
første afføring.
Mere kan læses
her. |
|
|
|
September 2014 |
Når man finder svampe i skoven
- og det gør man for tiden - vil der ofte være gnavet i dem. Men
hvem er det, der spiser svampe? |
|
|
Her er det en mus. Man kan se
tandmærkerne. |
Her er det en snegl. Den har raspetunge. |
|
|
|
Her sidst i
september er der stadig masser af liv i de
underjordiske hvepseboer, og de forsvarer ivrigt
deres hjem! Det er Almindelig
gedehams, der holder af at bygge sin rede i
gamle musehuller. Det er altså ikke "jordbier" eller
"jordhvepse" eller noget andet eksotisk - og om en
måneds tid er de alle døde. Kun de unge dronninger
overvintrer, og de ligger allerede i dvale nu. |
|
|
|
I september kan skovbunden
pludselig være oversået med små grønne linser, som var de
faldet ned fra himlen. Det er linsegalder, som falder af
egetræernes blade. De indeholder små galhvepselarver. Se
mere
her. |
|
September 2013 |
|
|
Søen ved Vestre Hus har en tid
været plaget af karusser, der æder salamanderlarverne. Denne gedde
er lånt på Barresøgaard, og den skulle gerne sprede død og rædsel
blandt karusserne. |
|
|
|
|
|
Den sidste tid er haven omkring
Vestre Hus blevet ordnet og der er sat nyt hegn. Det er så nydeligt! |
|
|
|
|
Vandstanden i søen ved Vestre Hus er lavere
end nogensinde før, og det er sværere at fiske efter smådyr i søen
end det plejer at være. - Når solen skinner, kan man se, at søen er
dækket af en tynd oliehinde, der bryder lyset i regnbuefarver. Det
er IKKE forurening, men skyldes olie fra nedbrudte pollenkorn. |
|
September 2012
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jeg har sagt det før, men jeg
gentager gerne: svampedyr (Myxomyceter)
er fantastiske organismer med vidunderlige former og farver. Og her
i det fugtige efterårsvejr stortrives de. Alle de ovenfor afbildede
arter er fúndet den samme dag. Næsten allesammen på en rådden
bøgestamme. - Brug lidt tid. Gå ned på hug. Kig ordentligt efter.
Pludselig er de der :-) |
|
September 2011
|
|
|
Sneglene lægger æg for tiden.
Det har de såmænd gjort det meste af sommeren, men efter sådan en
våd sommer, som vi har haft i år, er der rigtigt mange snegle - og de
lægger æg. Her er det en dræbersnegl, som lægger de smukkeste perler. Bemærk, at dens kønsåbning
er placeret
lige bag højre øje. Overraskende ikke? Forklaring kan findes
her. |
|
|
September 2010
|
|
|
|
De er eventyrligt flotte og de
myldrer frem i granskoven for tiden. De
røde fluesvampe. |
|
|
|
Denne september er præget
af en helt usædvanlig myggeplage. Det var det våde
vejr i august, der bragte os en helt frisk
generation af stikmyg. - Det er dog ikke mere
usædvanligt, end at vi så det samme ske i 2006. Prøv
bare at kikke tilbage her :-) |
|
|
Der er helt specielt mange
trævlhatte i år. Det er middelsmå svampe, der især står langs
skovvejene og ser ud som om de er forsynet med fedtet hentehår. Ofte
sprækker de op i kanten. Der findes mange arter, men de er næsten
umulige at bestemme uden brug af mikroskop. - De fleste er meget
giftige. De indeholder store mængder muscarin, som giver klassiske
svampeforgiftninger med opkastninger og mavekrampe. Det er dog ikke
tit, at svampeplukkere kommer til skade med disse svampe, for de
virker ikke særligt indbydende. |
|
|
|
September 2009-2007 |