Navneforvirring i naturen

Mange dyr og planter bliver kaldt ét, men hedder egentlig noget andet, hvilket giver anledning til en del forvirring.
Her vil jeg forsøge at udrede nogle af trådene.

Flåt og tæge. Er det det samme?
Nej.
Skovflåten kaldes ofte tæge, men det er forkert!
Flåten er en blodsugende mide. Altså et dyr der med sine 8 ben er beslægtet med edderkopper.
Skovflåten (Ixodes ricidus), som er meget almindelig, kan - hvis man er uheldig - overføre flere ubehagelige sygdomme.
Tæger derimod er insekter. Vi har næsten 500 arter af tæger i Danmark, og de lever enten af plantesaft eller af andre insekter.
Eneste blodsugende tægeart er væggelusen.

Herunder ses en rabarbertæge. Den linker til flere tæger.

Skovflåt (Ixodes ricidus). Bidende skovflåter er ofte mindre end en millimeter lange.

Her efter et måltid blod. Da er den over én centimeter lang. Mere om mider her.

Mejer, stankelben, mejeredderkop. Hvad er hvad?

Stankelbenet, som ses herunder til venstre, er et insekt beslægtet med myg. Det er uskadeligt, seksbenet og vinget.
Mejeren, som ses til højre for stankelbenet har 8 ben og ingen vinger. Den lever af smådyr, men den kan ikke lave spind. Så skønt den er beslægtet med edderkopperne, er den ikke en rigtig edderkop.

Nederst ses så mejeredderkoppen. Det er en indført edderkop, som kun findes indendørs. Den laver store uordentlige spind i husets fugtige kroge.
Dens navn skyldes, at den ligner en mejer - men det er en rigtig edderkop. Dens krop er delt i to dele, i modsætning til mejerens udelte krop.

Stankelben

Stankelben er tovingede insekter. Mejere er spindlere.

Mejer.

Mejeredderkop

Se mange flere edderkopper her. Eller lav din egen? Se her og her og her.
Husedderkopper og jagtedderkopper - er det det samme?

Husedderkoppen (den til venstre) bliver ofte opfattet som en jagtedderkop (den til højre) fordi den ofte antræffes udenfor sit spind. Men den laver skam spind.
Når de tramper rundt på gulvet er det oftest hanner på jagt efter hunner. Husedderkoppen (ovenfor til venstre) kan blive meget stor, med et benspænd på omkring 10 cm.
Tordenfluer, gnavpander og glimmerbøsser?  Hvad er det for nogle?
Vil man vide mere om det kommastore dyr herunder til venstre, skal man søge på enten thrips, frynsevinger, blærefødder eller Thysanoptera. Men populært kaldes det ofte for en tordenflue.

Dette navn skyldes, at disse små dyr let tørrer ud, hvorfor de kun viser sig i fugtigt  vejr. Og de kan om sommeren være meget talrige!
Normalt spiser de pollen, men er de sultne kan de bide lidt i alt - også i os. De irriterer dog mest ved blot at være mange og kravle overalt.

Det hænder også at thrips kaldes gnavpander. En betegnelse som dog også bruges om mitter (knot), som er ganske små stikkende myg.

Glimmerbøssen ovenfor og nedenunder er en ganske lille bille, som også spiser pollen - og som har en forkærlighed for gult.
Da den også kan blive ganske talrig og generende om sommeren - især ved stranden - kaldes også denne bille undertiden tordenflue.

Guldsmed eller Sølvsmed?


Guldsmedene (Anisoptera) inddeles i de Ægte guldsmede og Vandnymferne.
Zoologisk er der ikke noget, der hedder sølvsmede, men navnet er ret almindeligt brugt om vandnymfer. Se mere om guldsmede her.
 

Bremse eller klæg. Er det det samme?

Nej. Flade fluer med stiksnabel kaldes ofte bremser, men de hedder Klæger. På billedet er det en Okseklæg (Tabanus bovinus). Dens larver lever i jorden. Flere klæger her.
Oksebremsens larver danner bylder under huden på kvæg, men oksebremsen er i dag udryddet i Danmark.

Svampe, slimsvampe, svampedyr og dyriske svampe. Hvordan er sammenhængen?
Svampe tilhører svamperiget. Det er organismer, der består af grenede tråde, som lever af organisk stof. Paddehatte er svampenes frugtlegemer i hvilke sporerne dannes. De kan have mange former - som blomkålssvampen til højre. Mere om svampe her.

Svampedyr - som troldsmørret herunder - blev tidligere kaldt slimsvampe, men henføres nu til protozoerne (de encellede dyr). Svampedyr kravler rundt i eller på jorden og spiser småorganismer. Siden danner de frugtlegemer med sporer. Se mere her.

Dyriske svampe lever kun i vand, mest i havene. Det er primitive dyr, der lever af at filtrere vandet for småpartikler. Badesvampe er rensede skeletter fra sådanne svampe.
Der findes dog også dyriskesvampe i ferskvand. Se her.

  Blomkålssvamp - en svamp (Fungus)

Troldsmør - et svampedyr (Myxomycet)

Badesvamp - en dyrisk svamp (Porifer)

Bi, hveps - eller gedehams?

Bien (honningbien Apis mellifera), som ses herunder, er et husdyr, som holdes i bistader, fordi den producerer honning og fordi den bestøver blomster.
Bier stikker, hvis de føler stadet eller sig selv alvorligt truet. De overlever ikke at stikke, fordi de har modhager på brodden og river hele bagkroppen i stykker, hvis de prøver at gøre sig fri.

Dyret herunder er en gedehams, men oftest kalder man det er hveps.
Betegnelsen "hveps" dækker dog en meget større dyregruppe, som udover gedehamsene består af dyr som bladhvepse, snyltehvepse, vejhvepse og galhvepse.
Gedehamse stikker, hvis de føler sig generet, og de dør ikke af det.
Sommeren igennem er de rovdyr, som æder mange insekter; men hen mod efteråret, hvor deres bo går i opløsning, søger de mod alt sukkerholdigt.

Maddiker eller mider?
Man hører undertiden om sår - især på dyr - som der er gået "mider" i. Men det er normalt maddiker, der er tale om. Maddiker er larver af fluer.

Mider

Maddiker

Hedder de tissemyrer?
Der findes mange myrearter, men ingen der hedder tissemyre. Det er børnesprog, som hentyder til myrernes evne til at sprøjte med myresyre.

Og det er heller ikke myreæg, som myrerne her klatrer rundt på, selv om de ofte kaldes sådan. Der er noget galt med størrelsen.

Det er myrepupper, så det er voksne nyforvandlede myrer, der kommer ud af dem. Myrer starter deres liv som larver.
Græshoppe, fårekylling eller cikade?

Markgræshoppe. Det er en retvinge.


Cikaderne er ikke i nær familie med græshopperne, selv om de hopper, men tilhører de næbmundede insekter.

Grunden til navneforvirringen her er, at alle disse dyr kan lave lyd. Markgræshoppen, som ses til højre, gnider bagbenenes lår mod vingerne, mens fårekyllingerne gnider vingekanterne mod hinanden.
Græshopper og fårekyllinger er beslægtede. Husfårekyllingen kan undertiden genere med lange, pibende triller indendørs om sommeren.
De danske cikader, som skumcikaden under græshoppen, er små og kan ikke høres af mennesker. Men længere sydpå kan cikaderne være overordentligt larmende! De frembringer lyden med specielle organer på bagkroppen.

Fårekylling. Det er en retvinge.

 
Stjernemos?  

Denne mos kaldes ofte stjernemos, men den hedder jomfruhår. Dette er en stjernemos, men der findes mange forskellige arter.
Tarantel eller fugleedderkop
Fugleedderkopper er stærkt behårede, primitive edderkopper, hvis giftkroge peger bagud. Mange tropiske arter er store, men der findes også små fugleedderkopper; som f.eks. den art vi har i Danmark.
Fugleedderkopper kaldes undertiden taranteller, fordi de på engelsk hedder "tarantulas", men tarantellen er en Sydeuropæisk jagtedderkop. Denne edderkop var tidligere meget frygtet, og man troede den medførte "dansesyge", men selv om den kan give et smertefuldt bid, er det en meget sky edderkop med en underjordisk levevis, så det er meget svært at blive bidt af den.
Fugleedderkopper er i øvrigt heller ikke særligt giftige. Meget mere kan læses her.

Tarantel (Lycosa tarantula)

Fugleedderkop Jagtedderkop
Sivskov, rørskov?

Den tætte vegetation omkring næringsrige søer og moser kaldes ofte "sivskov". Der er dog normalt ikke tale om siv, men om den græs, der hedder tagrør. Siv er spædere planter med trinde stængler uden knæ.

Siv har rigtige, små bitte blomster. Her er det en blomst af glanskapslet siv - med busket støvfang.

Lysesiv

Tagrør

Hvordan ser en skræppe egentlig ud?
Den grimme ælling kom ud af sit svaneæg under skræppebladene, så de fleste mennesker - og altså også H. C. Andersen - forbinder betegnelsen skræppe med den storbladene sumpplante til venstre ovenfor. Men faktisk er navnet skræppe allerede optaget af nogle planter fra syrefamilien (Rumex). Planten ovenfor til højre hedder således Butbladet skræppe.
Planten til venstre hedder Rød hestehov (blomsterne kommer før bladene og er nærmest gammelrosa). Den er storebror til følfod..

Dræbersnegl, Iberisk skovsnegl, Spansk skovsnegl, Rød skovsnegl, Leopardsnegl, Kældersnegl. - Hvad er hvad?

Dræbersnegl og Iberisk eller Spansk skovsnegl er forskellige navne for samme dyr, som ses her til højre. "Dræbersnegl" er et rigtigt journalist-navn, da sneglen ikke dræber noget som helst. Men den er generende i haver, da den æder meget og formerer sig hurtigt.
Sneglen herunder er en Plettet gråsnegl, og den er ganske harmløs. Den kaldes undertiden for Leopardsnegl, og det er et udmærket navn, men det kan ikke slås op nogen steder.

Herover ses en Iberisk skovsnegl. Den kan dog variere en del i farve. Sneglen nedenfor er den smukke Røde skovsnegl, som er indført, fordi den er køn.
Den gør ingen skade. - Flere snegle her.

Man ser ofte disse husløse snegle omtalt som "nøgensnegle", men det er forkert, for det navn er optaget. Nøgensnegle (Nudibranchia) er nemlig marine baggællesnegle.
De husløse, landlevende snegle er imidlertid lungesnegle - men man kan da godt kalde dem "nøgne snegle", da de uomtvisteligt render splitternøgne og husvilde rundt i naturen.
Om navne i almindelighed:
De fleste danske dyrenavne er skabt i en tid, hvor man intet kendte til evolution, derfor siger de intet om dyrenes slægtskab. "Orm" er blevet brugt om alt muligt uden lemmer: hugorm, regnorm, bændelorm. "Mus" er noget småt og pelset: flagermus, spidsmus, sømus. "Flue" om små vingede insekter: skorpionflue, dovenflue, vårflue. Disse dyr er ikke nært indbyrdes beslægtet.
Anderledes med de videnskabelige navne. Hver dyreart bærer et slægtsnavn - det forreste, som skrives med stort - og et artsnavn, som skrives med lille. F.eks. Arion ater, som er sort skovsnegl. Hvis man kan bestemme et dyr til slægt, men ikke finde ud af arten, skriver man slægtsnavnet med sp. efter. F.eks. Arion sp. Det er tit, at dyr ikke kan bestemmes sikkert til art ud fra et fotografi.
ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden MYTER om naturen.