|
|
|
Her i april kan man se små insekter, der
drøner hen over rolige vandflader med svirrende vinger. Det er
dansemyggehunner, der lægger æg. |
|
Aprilvejr. 21 April 2010. Anemoner og kraftig
sne. |
|
|
|
14.
april står anemonerne i fuldt flor. Når man plukker en
buket, kan man samtidig kikke efter anemonens knoldskive (Dumontia
tuberosa). Det er en lille fræk skivesvamp, som snylter på
anemonens jordstængler. |
|
|
|
April 2009 |
|
|
Både
bøg og
eg og alle
frugttræer er sprunget ud med utrolige mængder blomster i
år, formodentlig på grund af den varme sommer sidste år,
hvor blomsterne blev dannet. Det bliver nok et fantastisk
frugtår i år. |
|
|
Den 26. april hørte jeg den første gøg i
Børstingerød Mose. Det er tidligt. Normalt kommer gøgen i den første
uge af maj. Desværre hørte jeg gøgen fra nord, hvilket
ifølge svensk folketro skulle være et dårligt varsel:
Østergøk er trøstergøk, vestergøk er bæstagøk, norrgøk er
sorggøk, sørgøk er smørgøk.
Endnu
tidligere var bøgen dog i år. Den sprang ud allerede midt i
april. |
|
|
|
|
|
|
|
Den
13. april er både de
butsnudede og de
spidssnudede frøer næsten færdige med æglægningen, så det er
nu, hvis man skal finde ægklumper til undervisningsbrug. På
billederne herover er det butsnudede frøer. Deres kvækken lyder som
en knagen. |
|
|
|
Her
er da ikke noget at se, ud over visne blade på skovbunden - jo
minsandten, en anderede med 7 æg.
Gråanden lægger ofte sin rede
på usædvanlige steder langt fra vand. Anden lægger et æg om dagen,
og begynder først at ruge, når reden er fuld. Indtil da dækkes
æggene, når anden forlader reden - og så er den umulig at se. |
|
Videre tilbage: april
2008-2007 klik her |