Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Juni 2006

Juni 2007 til 1 0

I dag (26. juni) var det varmt og meget vådt. Det fik nematomorpherne (Mermis sp.) til at komme frem!

Nematomorpher er ikke rundorme (nematoder). Men de ligner.
Nematomorph betyder "formet som en nematod".
I England hedder de Horse-hair-worms. Man har troet, at de opstod af hestehår, fordi man ofte fandt dem i hestenes drikketrug. De bryder nemlig ud af græshopper, der hopper op i hestenes vand.

Hår-orm, hedder de på dansk. Og det kan man jo godt forstå. De ligner levende sytråde. Og pludselig sad mindst 20 af disse dyr og svingede rundt i toppen af bøgehækken foran Vestre Hus - og utvivlsomt utallige andre steder.
Disse dyr er virkeligt mærkelige. De er parasitter, og de har hver især tilbragt det meste af deres liv rullet sammen inden i et insekt, hvor de er blevet længere og længere og længere.
En dag bryder de så ud af deres vært, hvorefter de parrer sig (der findes nemlig hanner og hunner), og hunnerne gemmer sig i jorden. Der kan de ligge sammenrullet i op til 2 år, men på varme, våde dage kommer de frem og slynger sig om planterne for at lægge æg. - Æg, som måske bliver ædt af en værtsdyr. Og det var altså hvad der foregik i bøgehækken.

Man har konstateret, at nogle hår-orme, der lever i græshopper, kan påvirke deres værters hjerne, så græshopperne hopper i vandet. Noget græshopper ellers aldrig finder på. - I vandet bryder hår-ormen ud af værten. Se her.

Græsserne blomstrer nu!
De har ikke smukke blomster med farvede kronblade, for de skal ikke lokke insekter til. De har blot støvblade, der danner masser af pollen, som føres med vinden til hunblomsterne - og ind i vore næser.
Her er det en hundegræs.

Når solen skinner, er der gang i æglægningen hos søens smukke vandnymfer. Det er hunnerne, der gør arbejdet, mens hannerne akrobatisk balancerer på deres nakker. På den måde forhindrer de andre hanner i at forføre deres hunner.


Musvitungerne har forladt fuglekasserne, og forfølger nu forældrene - larmende og tiggende - rundt i træerne. Men den Brogede fluesnapper har endnu unger i kassen på skuret foran Vestre Hus. Den brogede fluesnapper fanger insekter i luften, så den kan ikke overvintre hos os. Derfor kommer den helt fra Afrika om foråret, og kommer senere i gang med at yngle end musvitten.

De spidssnudede frøer ynglede i april, og deres haletudser er store nu. Men de varmekrævende grønne frøer lægger først æg nu, og deres haletudser kan fanges helt ind i september. De grønne frøers ægklumper er ret små og ligger spredt rundt langs søens bredder. De enkelte æg er til gengæld store. - Det er sådan en ægklump til højre. Æggene ser hvide ud, fordi den lyse blommemasse vender opad. Haletudsen dannes af den nedre del af ægget.

Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) blomstrer talrigt langs skovvejene midt i juni. Den blomstrer før de fleste andre skærmplanter.

Det ser meget kønt ud fra afstand. Et hvidt træ, elegant. Tættere på kan man se, at træet er dækket af fehår - og bladene er væk. Det er spindemøl, der er på spil, og der er tusinder af dem.
Der er flere arter af spindemøl, som går på forskellige træer og buske. Her er det hægens spindemøl (Yponomeuta evonymella), som er særdeles almindelig i år.
Men det går næppe lige så galt til næste år. Sådanne masseforekomster kræver normalt ganske specielle klimatiske forhold, som sjældent gentages flere år i træk.

Det er en særegen oplevelse at gå i egeskoven for tiden. Træerne er nøgne, og selv i strålende sol lyder det, som om det regner. Og så er luften er fuld af larver. Det er frostmålerlarver, der har ædt egetræernes blade. Røn og pil æder de også, og hindbærrene under egetræerne. De gnaver også i bøgebladene, men de er lige seje nok. - Lyden som regn er larvernes ekskrementer, der rammer planter og visne blade på skovbunden. De ses især på brændenælderne, hvor de sidder fast i hårene.
Egene venter dog blot til det hele er overstået, når larverne har firet sig til jorden og har forpuppet sig. Så sætter de nye blade.

Småfuglene sulter i hvert fald ikke i år. Kassen med disse blåmejseunger var helt klistret ind i larvernes spind. De hopper i øvrigt snart af reden, men bliver fodret et par uger endnu.

Juni 2005

Det er nu tid for dyreunger, og dermed også for sultne fugleunger, der er "faldet ud af reden", mens de endnu ikke kan flyve, og små "forladte" pelsede dyrebørn i skovbunden.
Men lad dem være!
Når pladsen i reden bliver for snæver til et helt kuld store fugleunger, hopper de af reden og fordeler sig rundt om på jorden og i buske og træer. Det er helt normalt, at de hverken kan flyve eller spise selv på dette tidspunkt. Forældrene ved, hvor de er, og hvis vi ikke blander os, skal de nok blive fodret.
Også de små hjortelam og harekillinger bliver fodret af mor. Hun er bare ikke hos dem ret længe af gangen, for ikke at udsætte dem for fare.
På billedet er det en nyudsprunget husskadeunge og en harekilling.

Juni 2004


Musvitungen, som kom i pleje sidste måned, nåede at vokse sig stor og smuk og levedygtig før den fandt sine egne veje i den fri natur. - Og et nyt plejebarn dukkede op på Vestre Hus. En nyfødt flagermuseunge............

Miljøet omkring vandhullet ved Vestre Hus er netop blevet totalt smadret. Sådan skal der ikke se ud, og jeg lover, at det ikke sker igen!

På denne årstid sidder utallige små fugleunger rundt om i haver og skove og ser hjælpeløse og forladte ud. Men det er de ikke! Rederne bliver blot for snævre, så forældrene fordeler i stedet ungerne rundt om i området. De ved godt, hvor ungerne sidder, og de flyver rundt og fodrer dem. Ofte i flere uger efter at ungerne har forladt reden.

Ja, det vil sige ikke denne her, for den fik jeg foræret af en 3. klasse, som havde fundet den i skoven. Så den er det mig, der fodrer. Det er ret utroligt, så meget mad man kan putte i sådan en unge!
Den kan bedst lide larver. Edderkopper og fluer går også an, mens tæger, mejere og skorpionsfluer smager grimt.
Jeg må indrømme, at melorme udgør en solid bund i denne småfugls kostpyramide.

Læs om pasning af dyreunger her.


Navnet er majblomst (Majanthemum bifolium), men den blomstrer nu først her ved overgangen til juni. Den er meget almindelig i Ravnsholt Skov.

Juni 2003

Juni 2002

Den ene dag er der ikke noget - og så pludselig ligger der en klat smør på træstubben i skoven. Det er som den skinbarlige trolddom!
Fænomenet kaldes troldsmør, og systematisk er væsenet anbragt sammen med svampene; men det er nok snarere et dyr. Det kravler nemlig selv op på stubben for at danne sporer.

Så længe troldsmørren kravler, ligner den grangiveligt en snotklat. Den bevæger sig som en kæmpeamøbe.

Hylden - indbegrebet af dansk midsommer - blomstrer nu. Hvis man ikke kan nøjes med blot at nyde duften, kan hyldeblomster tilberedes, så de både kan spises, drikkes og smøres på huden. Klik her og se hvordan.


De korsedderkoppeæg, der blev lagt sidste efterår, klækker ofte først her i juni måned. Ungerne er i starten sort/gult advarselsfarvede og giftige, og de holder sammen i tætte klynger de første dage. Hvis man forstyrrer sådan en klump spredes ungerne i fællesspindet, men de finder hurtigt sammen igen.

Hvad ser man, når man ikke ses?

Tine Mono, min søde og dygtige praktikant, som man så godt som ikke kan få øje på på dette billede, holder sidst i juni en serie camouflageture.

Det er parringstid for vandnymfer for tiden.

Han og hun danner et "Parringshjul", idet hannen holder fast om hunnens nakke, mens hun henter sæd i hans sekundære parringsorgan i bagkroppens forende.
Hannen fjerner dog først den sæd, der måtte befinde sig i hunnen fra eventuelle tidligere parringer.
Hannen beholder efterfølgende grebet om hunnens nakke, mens hun lægger æg i søer og damme. De flyver udmærket i tandem.


	Nu blomstrer kærmyssen. Denne sumpplante, som er ret sjælden i det meste af landet, findes i hvert eneste af Allerøds småsure vandhuller.

JUNI 2001

Kulsukkerblomsten har et meget langt kronrør, og henvender sig således til bier med lang sugesnabel for at blive bestøvet. Nogle bier har imidlertid fundet på at lave hul øverst på kronrøret, så de kommer lige ind til nektaren. Blomsten bliver ikke bestøvet på den måde.

Som hos andre rubladede planter, bliver kulsukkerblomsterne mere blå med alderen. Farvestoffet i blomsterne hedder anthocyanin, og det ændrer farve efter Ph-værdien. I surt miljø er det rødt, i basisk blåt. Mange blå blomster bliver røde, hvis de holdes tæt over en aktiv myretue, fordi myrerne sprøjter myresyre på dem.

Planten her hedder lægekulsukker, og den står i rigelige mængder langs parkeringspladsen ud for Vestre Hus.
Den er tidligere blevet brugt som lægeplante, især som sårhelende middel. Man måtte derfor vare sig for at anbringe kulsukker i buketten til unge piger, da det ikke var passende at antyde, at disse havde brug for at få noget til at gro sammen igen :-)

Humlebi i kulsukkerblomst. Den benytter ikke den korrekte indgang.


Hylden blomstrer!	Naturcentrets nye hønsehus. Der kommer høns i huset til efteråret.

Ranunkel
Ranunkler kaldes også smørblomster. Deres lysende gule farve skyldes, at der under det øverste lag af celler - fyldt med gule oliedråber - befinder sig et lag af hvide celler, som tilbagekaster lyset.

Derfor kan man bruge ranunkelblomsterne til en lille leg. Man holder ranunkelblomsten ind under hagen på en person, hvis præference for smør, man vil undersøge. Hvis der fremkommer en lysende gul plet under hagen, så kan personen godt lide smør ;-)

Her undersøger Nico om Anders kan lide smør.
Det kunne han .......


Skoven er fuld af dyreunger. Mejsekasserne er stopfulde. Til venstre er det blåmejseunger. Til højre er det en gedehams, der har indtaget kassen.

På solrige dage først i juni sværmer gåsebillerne (en lille oldenborre) langs de tørre skovveje. De ligner bier, når de flyver rundt, men de er ganske harmløse. Og søde. De er meget lådne og bløde.
Deres larver lever af græsrødder.


I Ravnsholt Skov er jorden temmelig næringsfattig, og vegetationen præges af morbundsplanter som ørnebregne og skovstjerne. Ørnebregnerne danner mange steder tætte bestande, som udelukker andre planter. Kun få dyr spiser dem, da de er meget giftige.


Her er Vestre Hus nye brændeskur. Det er ment som en service til de brugere, der låner bålpladsen. Det lukkede skur indeholder masser af båludstyr.	Indhegningen bag huset skal ikke rumme dyr. Men der er plantet en del små planter derinde, som ikke gerne skulle gå ud ;-)