|
|
|
Først omkring midten
af maj begynder parringssæsonen for de
Grønne frøer, men så kvækker
de ellers også voldsomt de næste par måneder.
Fra midten af maj går også de fleste
guldsmedenymfer på land og foretager deres fantastiske forvandling.
Kik efter dem i vegetationen omkring småsøer. De fleste kravler op
om morgenen, og hele forvandlingen tager kun et par timer. |
|
|
|
|
|
|
I maj sværmer
forskellige arter af
hårmyg (slægten Bibio) i skovlysninger. Man lægger
mærke til dem, fordi de flyver med sært nedhængende ben. Hannerne
(billedet til venstre) har øjne i hele hovedet, og de kan sidde meget
tæt på planter i solen, på udkik efter hunner. - De stikker ikke. |
|
|
Omkring midten af maj
blomstrer liljekonvallerne (Convallaria majalis). De trives godt i den
sure jordbund i Ravnsholt Skov, så mange steder danner de tætte
blomstrende bestande. Liljekonvallen er giftig. |
|
Så er der atter
egernunger på Vestre Hus.
Disse tre puslinger mistede deres mor i trafikken, hvorfor sulten
drev dem ud af deres rede på Naurhegnet. Heldigvis blev de fanget af
Kim, som nok vidste, hvor han skulle henvende sig. |
|
Ungerne har nu fået
modermælkserstatning i en uge. De klarer sig fint. De er begyndt at
tage lidt fast føde - og gå på opdagelse. |
|
|
|
|
I starten af maj er
det tid at gå på morkeljagt.
Morklerne udmærker sig ikke blot ved at
være fremragende spisesvampe - de er også svære at finde!
Morklen her er en Hættemorkel (Morchella semilibera). Den er fundet
ved Allerød Sø. |
|
|
|
De fleste svampe
gror på morbund, som indeholder mange organiske stoffer, de kan
leve af. Men morklerne gror på god muld - ligesom asketræet. Et godt
råd er derfor at kikke efter morkler under ask. |
|
|
Nu blomstrer den
forkætrede men smukke Fandens mælkebøtte (Taraxacum).
Systematisk inddeles denne plante i et utal af underarter (over 100 i
Danmark), for dens udseende kan være meget forskelligt. Det skyldes at
disse planter ikke udveksler gener. De har afskaffet den kønnede
formering - nul sex - og de prangende blomsterkroner er ganske uden
formål, for frøene modnes uden befrugtning. Alle mælkebøtter er jomfruer
og sig selv nok.
Bladene ligner løvens tænder, og de gav planten dens oprindelige
videnskabelige navn Leontodon, som blev oversat til løvetand på dansk.
Englænderen kalder den dandelion (løvetand på fransk), mens franskmændene
kan finde på at kalde den pissenlit (tis i sengen). De spiser den nemlig, og den virker vanddrivende. |
|
Mellem kronerne kravler
gerne små bitte biller, som gør sig til gode med det overflødige pollen.
Det er Glimmerbøsser (Meligethes aeneus) og de elsker gult, for gult
betyder mad.
De kan være overordentligt irriterende, hvis man har gult tøj på - eller
dækker bord på en gul dug! |
|
Maj 2003
|
|
Egernet Skipper er ny
pensionær på Vestre Hus. Han blev reddet fra den visse død af Peter
Düring, som nu har betroet mig hvervet at forberede Skipper på at
indtage hele den store, farlige verden. - Og Skipper er særdeles
indtagende, og meget, meget tam. |
|
|
|
Nu er det parringstid
for
hugorme, og i granbevoksningen omkring Rævemosen i Ravnsholt Skov er
hugormen stadig talrig.
Det er hunnen
nederst. |
|
Maj 2002
|
I maj sker
eksplosionen. |
|
|
|
Bøgen springer ud.
Alt er grønt, grønt, grønt - og skoven lukker sig. Snart forsvinder det store
udsyn. |
Mange, mange
bøgeblade ser for tiden således ud. Det er bøgeloppens værk. De
runde huller er gnav af den voksne
bøgeloppe, som er en lille sort
snudebille. Den brune plet med udløber til bladribben skyldes
larven, som har mineret bladet - dvs. levet i og af bladets indhold. |
|
|
|
|
Bøgen
sprang ud med blomster i år. Hanblomster og hunblomster. |
Efter at have
smidt deres pollen faldt hanblomsterne af og lagde sig i et tykt lag på skovbunden. |
Mens
hunblomsterne nu udvikler frugter. Det bliver oldenår i år! |
|
|
Rævehvalpene er nu
store nok til at kikke ud af gravene.
|
Så kære
hundeejere: Hold jeres hunde i snor i skoven! En af disse
rævehvalpe lå bidt ihjel af en hund, dagen efter at billedet til
venstre
blev taget.
|
|
|
|
Så er forhaven
gjort forårsklar. Der er lavet et nyt bed med bærbuske, samt en
kombineret snitte- og bålplads, som også er velegnet til grillning. |
|