|
|
|
|
| Hvor er alle
smådyrene egentlig
henne her i den kolde tid? Det kan være ganske spændende at gå på
opdagelse i naturen, for at finde ud af, hvor de gemmer sig. Mange
ligger i dvale (diapause) under sten og kævler i skovbunden, under
løs bark på træerne eller mellem nålene på grantræer. Her kan de
godt tåle selv hård frost, men de vågner op, hvis de bliver varmet
op i hånden. |
 |
|
|
 |
|
Der er ikke
meget grønt derude. Og så alligevel. Træværket på skurene
står lysende grønt mod den hvide sne.
Hvad er det for noget, der gror på brædderne her i
vinterkulden?
Under mikroskop ser planten ud som vist til højre. Det er en
grønalge ved navn Stichococcus basillaris. |
|
 |
|
|
 |
 |
Februar
startede med solrige dage, og et ejendommeligt fænomen: sneguirlander.
Det er ikke
let at se, hvad der holder sammen på sneen, men jeg vil
gætte på at fænomenet skyldes at solen smelter den øverste
del af sneen på grenene, og at det nedsivende vand igen
fryser til is og binder den underliggende sne sammen... mens
hele snestrimmelen glider af grenen.
Bedre forklaringer modtages gerne. |
|
|
 |
| Hver eneste kolde februarmorgen
samles skovens
egern foran Vestre Hus, hvor der serveres
solsikkefrø. De er godt polstrede, men det er godt med lidt nem mad,
når sneen ligger tykt over jordbunden. |
|
Februar 2005
|
|
 |
 |
|
Skiftende frost og tø
har gjort sneen meget tung. For enkelte træer direkte ubærlig.
Denne rødgran lagde sig simpelthen lige så stille ned over huset. |
|
|
Koldt er det, men lyset
fortæller sandfærdigt, at det snart er forår, og det får hormonerne til
at rulle i dyr og vækster.
Så
rådyrene smider deres vinterpels i store grå totter i skovbunden.
Snart vil de igen bære deres glatte, rødbrune sommerpels. |
|
 |
|
I sne står urt og busk i
skjul
det er så koldt derude
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid, giv tid den
nynner glad - eller er det musvit, musvit, den siger?
I hvert fald synger
musvitten nu - uanset vejr og vind. Det er nu den finder kasse, mage og
territorium. |
|
|
|
|
| Så kom
vinteren endelig. 12.-14. februar sneede det kraftigt, men temperaturen ligger tæt
på frysepunktet. |
|
Februar 2004
|
 |
På milde februardage
kravler
Sekstenplettede
mariehøns
(Halyzia sedecimguttata) rundt på
mosgroede stammer og i skovbunden. Også små edderkopper og snegle er
aktive.
Hvis ikke vi får et
tilbageslag, var det en meget kort vinter i år! |
|
Februar 2003
|
 |
|
Jo, det er koldt!
Men Lille korsnæb
yngler, musvitter og blåmejser synger, harerne er i brunst og uglerne
gør klar til at lægge deres æg.
Så hvis vi skal nå at
nyde vinteren, er det ved at være sidste udkald! Snart er foråret over
os........ |
|
|
|
Rødgranens kogler er
modne nu, men de sidder fast højt oppe i træerne, så kun de dyr, der selv
kan hente dem i trækronerne, kan få glæde af dem. |
|
 |
|
Her kan man se, hvad
det er, dyrene er ude efter. Bag hvert kogleskæl sidder to små
vingede frø, som er meget næringsrige.
Vil man selv samle
nok frø til at begynde en juletræsplantage, skal man blot tage
koglerne med ind i varmen. Så åbner de sig og frøene kan rystes ud. |
|
 |
|
|
 |
|
Denne kogle har et egern
bidt af træet. Der sidder nemlig en lille grenstump fast øverst på
koglen. |
|
 |
|
Og denne har egernet
tømt for frø, ved at flå skællene af. Koglen ser flosset ud. |
|
|
 |
|
Denne kogle
er hakket sønder og sammen af flagspætten.
Om sommeren spiser spætten mest insekter, men om vinteren lever den
i høj grad af koglefrø. |
|
 |
|
Her har
Lille Korsnæb elegant klippet hvert skæl over og lirket frøet ud. |
|
|
Mere om kogler
her. Mange andre dyrespor kan ses
her. |
|
|
 |
|
Vinterskov................... |
|
|
|
|
Februar 2002
|
|
|
Dansk vejr i
februar.
 |
|
Billedet her er taget
d.18/2. Før curseren hen over billedet for at se, hvordan samme
sted tog sig ud et døgn senere. |
Men
det er forår, for hønsene er begyndt at lægge æg. |
|
|
 |
 |
|
Overalt på såvel
skovstier som græsplæner ses i øjeblikket små bunker af visne
blade. Løfter man bunkerne op finder man et lille rundt hul
nedenunder. Det er
regnorme, der om natten hiver alle de blade, der
ligger indenfor en kropslængdes afstand fra hullet, til sig for at
æde dem. |
|
|
 |
|
Nu skal man jo ikke
gå hen at tro, at det allerede er forår, blot fordi vi render ind
i en stribe milde dage. Men billedet til venstre viser godt nok
efterladenskaber fra en
mus, der har
gjort forårsrent.
Affaldet, som er blevet smidt udenfor musehullet, består
udelukkende af tømte
kirsebærsten.
|
|
 |
|
|
Det er også
svært ikke at få forårsfornemmelser, når både el og
hassel
blomstrer! |
|
 |
 |
|
