Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Endnu er der kun ganske få myg i skoven, men i de utallige små lavvandede skovpøle ligger myggelarverne klar. Gå til maj måned, for at se dem klække.

Køligt og regnfuldt forårsvejr er perfekt til sneglekikning!
Man kan starte med blot at lægge mærke til hvor mange forskellige snegle, der egentlig er, og se, hvad de spiser. Og er man rigtig heldig, kan man måske finde et par i parring, som Lundsneglene til højre.
De fleste snegle er tvekønnede - og man kan tydeligt se begge snegles penis.
Mere om snegle her - og om sneglesex her.

Haslen blomstrer. Denne nyttige busk bærer både han- og hunblomster. Hanblomsterne sidder i rakler og spreder deres polen med vinden. Hunblomsterne sidder gemt i tykke knopper og stikker kun deres røde støvfang ud. I hunblomsterne dannes hasselnødderne.

En morgen i april går hver hasselbusk i brunst
Så ser man tusind hanner kæmpe vildt om nogens gunst 

De maser og de puffer, de skubber og de prøver
at sprede deres pollen, så hele busken støver. 

Men man skal kikke nøje, med lup og energi
hvis man skal finde målet for det store frieri

Da, ganske sky og varsom fra dybet af et skud,
man ser en lille dame stikke føletråde ud.

Hun tror måske hun er i nød,
det er dog helt forkert.
Men nød det vil hun blive
skønt hun er så vildt genert.

Der er gråænder i vandhullet ved Vestre Hus her om foråret. Hunnen lægger utvivlsomt æg et sted i nærheden. Men her d. 10 april må de stadig kæmpe sig vej gennem grødisen.

Nu hvor sneen er smeltet dukker masser af små sunde brændenælder frem. De er rigtigt gode til nældesuppe, men pas på! De er fulde af brændhår.
Brændhårene er kiselholdige hår, hvis spids let brækker af. Derefter er de meget spidse, så de let går gennem huden og afgiver sit indhold af syreholdig væske.

Så snart solen skinner mylder mariehønsene frem fra de gemmesteder, i hvilke de har ligget i dvale (diapause) vinteren over.
Der er ingen mad til dem, for bladlusene er endnu ikke aktive, men de kan lægge æg, så deres larver kan få glæde af sommerens bladlus.
Det er en myte, at syvplettede mariehøns er syv år gamle. Se her.
Andre arter mariehøns kan ses her.
April 2005

Her sidst i april er lærken ved at springe ud, og den blomstrer nu. De øverste grønlyserøde, oprette blomsterstande er hunblomsterne, som bliver til kogler. De nederste grøngule blomsterstande er hanrakler, som falder af når støvet er smidt.
Egernet til højre spiser hanraklerne, som indeholder næringsrig pollen. Hun har brug for det. Der er tydeligvis små i vente snarligt :-)
Til venstre ses et nærbillede af de nuttede små spæde kogler, men også koglerne fra sidste år kan være ganske kønne.
Små brune roser.
Lav lærkeroser - se her
 

Tirsdag d. 19/4 var der en enkelt bøg der tyvstartede. Nu er der ikke mange dage til hele skoven ændrer karakter. Så forsvinder lys og udsyn.

Den 18. april er haletudserne af de Spidssnudede frøer (Rana arvalis) netop klar til at gøre sig fri af den gélé, som har varmet og beskyttet den under den første del af deres udvikling. De ligner stadig små fostre, og géléen er blevet grøn af alger.
 - De Grønne frøer (Rana esculenta) - nedenfor - er varmekrævende og begynder først at yngle sidst i maj. De er først kommet til vandhullet nu, og de solbader gerne!

Et specielt fænomen man kan se på solrige dage i april er radiatormyrerne. D.v.s. radiatormyrer er ikke noget de hedder - der er tale om almindelige Røde skovmyrer - men det er noget de er.
Dronningemyrerne befinder sig i tuens nederste dele, dybt under jorden. Dér er de godt beskyttet, men der er koldt dernede, og dronningerne begynder først at lægge æg, når de bliver varmet op. Derfor ligger arbejdermyrerne i denne tid i sorte kager på tuerne i solen og samler varme. Når de er varme nok, løber de ned i tuens bund, og afgiver varmen der. På den måde opvarmes dronningekamrene, så dronningerne kan begynde deres arbejde.

Det kan godt betale sig at holde lidt øje med fuglene her i april. Mange af dem er påfaldende indiskrete, mens de bygger rede - og ved man først hvor reden er, kan man jo følge med i familielivet de næste par måneder.
Her er det en solsort - hun er allerede begyndt at ruge - og en træløber, der lægger grankviste ind i hulen under noget løs bark på et egetræ.

De spidssnudede frøer (Rana arvalis) er i vandhullet nu, og alle hannerne er mere eller mindre blå. De kvækker: blyp blyp. Det lyder som luftbobler, der brister i vandoverfladen. Alle de ventende frøer er hanner, som håber på at en hun nærmer sig. Og alle frøer der rører sig, bliver forsøgsvis opfattes som hunner, hvorfor de omgående gribes af de omkringsiddende - for dog hurtigt at blive sluppet igen.
Rigtige hunner kommer kun med timers mellemrum, og de forlader straks dammen, når de har lagt æg, som er blevet befrugtet af den stærkeste han.

Frøen til venstre er dog en butsnudet frø (Rana temporaria). Disse frøer har ikke været i vandhullet før, og kalorius her er noget ensom. Butsnudede og spidssnudede frøer ligner hinanden meget, men deres kvækken er helt forskellig. Den butsnudedes lyder som en dyb knirken.

Når solen skinner i starten af april, går saftstigningen i træerne for alvor i gang. Det er rødderne, der begynder at sende vand til træets øvre dele, og dette vand indeholder små mængder sukker. Det er sukker, som blev lagret i rødderne sidste efterår, og som nu skal levere energi til udspringet.
Denne saft kan i rigelig mængde tappes fra birketræer. Man skal blot klippe nogle mindre grene over, og stikke grenspidserne ned i tomme plastik-sodavandsflasker som bindes fast.
Der er dog ikke meget sukker i birkesaft, så saften skal efterfølgende koges ind i timevis.
Flagspætten ovenfor synes dog, at det er umagen værd at slikke saften i sig.

Så kom april - med sol og frostkolde nætter. De hundredevis af salamandre i ynglestemning må holde vejret under isen til langt op af formiddagen.

Den seje lille følfod (Tussilago farfara) blomstrer i solen alle vegne, hvor der er lysåbent og jorden er ler- eller kalkholdig. De hovformede blade kommer senere. Følfod er lillebror til hestehov.
April 2004

Milturten (Chryssosplenium alternifolium) blomstrer.

Milturten er ikke almindelig i Ravnsholt Skov, for den holder af fugtig næringsrig skovbund. Men i en enkelt lille ellemose vest for midtervej vokser denne lille nydelige forårsblomst tæt.
Som vi alle ved findes nedgangen til de underjordiskes bolig der hvor nælderne vokser tættest. Og i Ravnsholt Skov vokser nælderne særligt tæt omkring ellemosen ved midtervej.
Her har elverpigerne lagt en fælde for unge menneskemænd. - Mosen er lumsk. Det tætte bladlag gør det umuligt at se, hvor man synker i, så vil man plukke milturt, risikerer man let pludselig at stå i mudder til knæene. Den slags tiltaler i høj grad de risikovillige ungersvende, som ofte vender hjem fra mosen med store buketter milturtblomster.
Men det burde de ikke gøre, for milturten er den foretrukne blomst i elverpigernes brudebuket, så ofte bliver de modige drenge opsøgt af underskønne elverpiger samme nat. Det er jo elverpigernes højeste ønske at blive gjort gravide af menneskemænd, da deres børn kun på den måde kan få tildelt en udødelig sjæl.
Men desværre undgår de unge drenge ikke samtidig at blive bjergtagne.............
Blandt de retlinede, gråstammede bøge hersker der streng disciplin og stramme regler. Så bortset fra et par enkelte jyske rebeller, overholder de fleste træer "Bøgenes 1. bud": Ingen udspring før 1. maj!
Men i år med fint og lunt aprilsvejr er det alvorligt svært for nogen at holde sig tilbage. Knopperne har i dagevis været bristefærdige, og i dag - d. 20 april - vovede den første Ravnsholtbøg så springet.
Bare den nu ikke bliver mobbet af de andre ................ ;-)

Snogen (Natrix natrix) kommer senere frem af vinterdvalen end hugormen. Her ses kølvandet efter én af de første - den 11 april.

Den 10. april er der virkelig gang i de spidssnudede frøer (Rana arvalis) i vandhullet overfor Vestre Hus. De første æg er lagt, og hanfrøerne er fortryllende blå.

Skoven rummer jo masser af muligheder for at bruge sin krop på udfordrende måder. Væltede træer er fine at balancere på, og mange steder har Skov- og Naturstyrelsen lagt solide klatretræer. Til gengæld er det farligt at klatre på de mange kævle-stabler, som skovvæsenet har lagt langs skovvejene efter vinterens fældninger. En rullende stamme kan nemt knuse et barneben!

Her først i april har mange af de hulrugende fugle bygget rede i fuglekasserne og er ved at lægge æg. Men ikke i de kasser, der er fyldt med sorte prikker omkring flyvehullet. Det er nemlig fuglelopper, og hvis der er mange af dem, kan de simpelthen slå ungerne ihjel.
Det er derfor det er vigtigt at tømme redekasserne for gammelt redemateriale, når ynglesæsonen er ovre.

 

Lille vandsalamander er i vandet nu - yngletiden står for døren. Men da det stadig er meget koldt, benyttes enhver chance for at komme op af vandet at få en smule sol. - Mange vandinsekter opfører sig på samme måde.
April 2003

Endelig (17/4) er det tid for de Spidssnudede frøers parringsleg i vandhullet. Hannerne er smukt lyseblå for tiden, et fænomen der skyldes lymfevæske under huden og som er ganske kortvarigt. Men flot ser det ud :-)
Sne i april - Tøvende anemoner - En småsten er kommet i vejen for det startende tog. (11/4)
Selv om sidste del af marts har budt på dejligt forårsvejr, har den vedholdende nattefrost betydet, at mange skovmoser stadig har is i kanten her ved overgangen til april.

Men hvor vandet er åbent, er livet begyndt. Det vrimler med vandlopper, vandkalve, rygsvømmere og vårfluelarver i vandhullet ved Vestre Hus, og de Spidssnudede frøer er også i vandet.
April 2002

De brune frøer - her er det spidssnudet frø - har nu lagt deres æg i søens luneste hjørne, hvor solen står på.
Geleen omkring æggene fungerer som et lille drivhus, så der bliver meget varmere inden i klumpen end i vandet omkring.

 

Det er nu man går i skoven for at flette grønne kranse af bukar (skovmærke). Når først de begynder at blomstre, bliver duften svagere.

Kik her, for at se, hvordan man gør.

I skovens utallige små lavvandede vinterpøle ligger nu tusindvis af stikmyggelarver med rumpen i vandskorpen og vokser sig store og livskraftige inden den kommende sommer.
Når man nærmer sig vandet, kan man se dem søge mod bunden i abrupte slangebevægelser.

Nu blomstrer anemonerne for alvor!

Anemonen vender altid kronen mod solen. Det er svært at få varme nok til at modne frø i den kolde, korte blomstringstid; men den hvide krone virker som en lille parabol, der samler varmestrålingen i frøanlægget. Anemonen spredes dog også i høj grad ukønnet via de forgrenede jordstængler.

Anemonen er giftig, men frygt ikke. Den smager meget skarpt og indbyder ikke til overdreven indtagelse.

 

ikonhug.jpg (1171 bytes) Tilbage til hovedsiden Næste måned