|
|
|
Der er masser af
fløjlsfod i skoven for tiden. En let kendelig,
mildt-smagende svamp, som gror på dødt træ om vinteren. - Den er
slimet og har sortfiltet stok. |
|
|
De spinkle
vintermyg - til venstre - flyver for tiden. Det
er helt normalt, at de flyver i flokke, når
vintervejret er mildt. De stikker ikke. |
|
Man kan undertiden
høre sprød fuglesang i skoven for tiden. Det er ikke
forvirrede fugle, der tror, at det er forår, men som
regel rødhalse - ovenfor - som på den måde markerer
deres vinterterritorium. Han og hun forsvarer hver
sit område - og begge
synger. |
|
|
|
Lille
skrubtudse og mariehøne i aktivitet d. 14 december. Temperaturer på 10-12
grader. Verden er da ganske af lave! |
|
|
|
I det milde vintervejr er det let at finde sælsomme
svampedyr i skoven. De kan være meget farvestrålende, men er
som regel ganske små. |
|
|
Efter det mildeste
efterår i mands minde, startede december ud ... med
mildt vejr. Bellis blomstrer, og en tur med
slagnettet viser, at der er masser af liv i
vegetationen. Især edderkoppeunger, tæger, cikader
og ørentviste. |
|
|
|
December 2005
|
|
Noget af det jeg holder allermest
af ved arbejdet i skoven, er de rolige, mørke vintermorgener med
lange, lange stille solopgange. |
|
December 2004
|
Så kom julesneen
- d. 20. december - og skoven blev et eventyrsted.
Her er det Rævebøgen i
forklædning. Vil
du læse eventyret om rævebøgen, så klik
her. |
|
|
|
Hva' er nu det?
Ligner det ikke marsvin?
Hvad har de dog at gøre i skoven?
Svaret er, at de absolut ikke har noget at gøre i skoven! Men der er de
alligevel blevet sat af. Dømt til en langsom død af sult og kulde; hvis
de da ikke var så heldige at blive fundet af en ræv, en hund eller et
menneske.
Seks marsvin trykkede
sig mod træerne ved parkeringspladsen. Et blev taget af en hund, resten
blev fanget og afleveret hos en dyrehandel. |
En stor tak til Henrik
fra Engblommen, som kørte marsvinene til dyrehandlen midt i den tætte
juletrafik.
Henrik er en helt!!!! :-) |
|
I mildt vintervejr kan
man finde helt utrolige mængder af alle mulige løjerlige væsener under
det øverste lag blade i skovbunden.
Mange småkræ er gået til ro for vinteren her, men lige så mange er
stadigt aktive, selv om livet foregår i et roligt tempo.
Det kan være noget koldt om fingrene at gennemrode løvet på stedet, men
så kan man tage en spandfuld skovbund med indenfor og undersøge den der.
Man vil finde masser af orme, edderkopper, springhaler, snegle,
bænkebidere, tusindben og mærkelige larver. På billedet til højre er det
|
|
hårmyggelarver. De ligger i øjeblikket i millionvis under
bøgeløvet. Det voksne insekt kan ses
her. |
|
Gul Bævresvamp
(Tremella
mesenterica) |
Almindelig Østershat
(Pleurotus ostreatus) |
|
|
Så længe vejret er
mildt, er der stadig mange spændende svampe at finde i skoven. Den Gule
bævresvamp ligner vingummi, men den kan ikke spises. I tørt vejr tørrer
den ind til hårde skorper. Østershatten er til gengæld spiselig og god.
- Flere svampe
her. |
|
December 2003
|
|
I det meget milde
decembervejr er en del insekter fortsat aktive. De
Sekstenplettede
mariehøns
(Halyzia sedecimguttata) samles således
ved foden af mosgroede stammer for at gå i dvale sammen. De fleste
mariehøns er rovdyr, men denne art lever af alger på stammerne, og
dyrene kan være aktive hele vinteren i mildt vejr. |
|
December 2002
|
|
Så er der endelig
kommet
flagermus i Vestre Hus' snildt indrettede flagermusekasse.
Det drejer sig om en enkelt skimmelflagermus; men da jeg selv måtte
hente den oppe under loftet i en af Allerøds kirker, er det ikke
sikkert, at den bliver boende vinteren over. Men man kan da håbe :-) |
|
I øvrigt bør man
ikke tage ukendte flagermus med de bare hænder, da de kan have
rabies. Så jeg havde skam handsker på, da jeg pillede den ned fra
loftet. |
|
|
|
|
|
Kun sjældent udviser
naturen en sådan entusiasme, når den julepynter :-) |
|
Den egentlige svampesæson var dårlig i
år, fordi sensommeren var for tør; men nu fremviser skoven et rigt
flor af diverse "juledekorationssvampe". |
|
|
Her ovenfor er det Broget Læderporesvamp
og Håret Lædersvamp.
Og nedenfor er ses Håret Læderporesvamp, som altid bliver grøn af
alger, og den sjove
Kløvblad, som lukker de kløvede lameller sammen i
tørt vejr. I Danmark er den mest almindelig i Nordsjælland, men den
findes næsten overalt i verden. |
|
|
|
December 2001
|
|
Når sneen
er faldet er det tid at gå på sporjagt. Det er spændende
at følge et
dyrespor og følge med i, hvad dyret har
foretaget sig undervejs.
Herunder krydser rævens og rådyrets spor. |
|
Det er dog ikke
tilrådeligt at følge rævens spor over isen. |
|
Spind
i december. |
|
Edderkoppen
Metellina segmentata
(Høstedderkoppen), som har lavet
dette net, dør normalt, når vinteren kommer. Kun æggene overlever den
kolde årstid.
Men så mild som vinteren endnu er, ser man stadig hendes spind. Undertiden
med rimfrost i nettet. |
|
Der er de sidste
dage iagttaget flere dyr med røde huer på omkring Vestre Hus. Hvad
kan årsagen mon være? |
|
|