|
|
|
|
 |
 |
 |
|
Gærdesmutten elsker
stolpehjørnerne, hvor den lige kan kile sin lille
lukkede rede ind. Den får ikke lov i bålhytten, for så
kan den ikke fodre, når der er bål. Men nu har den
fundet et sted ved hovedindgangen. - Det er hannen, der
bygger rederne, som han derefter prøver at få hunnerne
til at flytte ind i. |
|
|
 |
 |
| De små
rålam bliver født og lagt alene i skovbunden for tiden.
De kan i starten ikke følge med deres mor rundt, så de
ligger blot på jorden og stoler på deres camouflage. -
Og selv om camouflagen ikke altid er ganske perfekt,
skal man endelig ikke røre dem. Deres mor ved, hvor de
er, og kommer og giver dem mælk ..... hvis vi holder os
væk. |
|
|
|
|
Så er der 5 små nuttekære
sorte kyllinger i hønsehuset. De tilhører Anna, den gode
moder. I bunden af hønsehuset er der store kyllinger. De
andre høns går løs i haven. |
|
 |
 |
| Som snevejr i
maj.
Bævreaspen
smider sine fnokbærende frø i så store mængder,
at luften bliver tyk og jorden dækkes. |
|
|
|
|
|
|
Maj 2008
|
 |
Når solen skinner varmt
holder
skræppetægerne
bunkebryllup på de
butbladede skræpper, som
står i fuld sol. Efter
parringen lægges æg, som
klækker til små tægenymfer.
Tægeunger er nemlig ikke
larver, men små tæger.
Skræppetæger suger saft fra
skræpperne. |
|
 |
|
|
|
|
 |
 |
 |
|
Her i maj er der
direkte fjernsyn fra musvitkassen på bagsiden af
huset. De 8 små unger proppes med store larver. |
|
 |
 |
 |
 |
|
Hvis man
her i maj kan finde den plante, der
hedder Knoldet brunrod, vil man med stor
sandsynlighed også finde disse små
klumper i planten. |
|
Selv om man tager
dem op i hånden, er det svært at se, hvad det er.
Små frø? Tørre fugleklatter? |
|
Næ, når
den folder sig ud, kan man se, at det er
en lille aparte
snudebille, som gnaver huller i
brunrodens blade. |
|
|
Hvorefter den laver små nye
brunrodssnudebillelarver, som gnaver
videre. |
|
|
 |
Ubetænksomhed i maj.
Et
alt for stort bål sætter ild i bålhytten.
En
pind i et mejsehul. I kassen finder jeg musvitten
død på sine otte æg.
Hvilket spild! |
 |
|
|
|
|
 |
Birkerakler. De oprette er hunrakler, de hængende
hanrakler. Hver rakle består af mange blomster.
Hunraklerne bliver hængende, når frøene modnes. |
|
|
 |
I majs første dage eksploderer verden i birkepollen.
Pollen er hanlige kønsceller - plantesædceller - som
flyver gennem luften i håb om at falde på et
støvfang på en hunblomst af samme art, men helst på
et andet træ. Da kun de færreste er så heldige, når
de flyver med vinden, må der er mange mange til for
at befrugte alle hunblomster.
Hvert pollenkorn har 3 spireporer. Hvis pollenkornet
lander på et støvfang spirer det, for at nå den
hunlige kønscelle i frugtanlægget på hunblomsten. |
|
|
Allergi er en overreaktion af vores immunforsvar.
Immunforsvaret er livsnødvendigt. Det reagerer på
invasion af fremmede proteiner i vores krop, for det
kan være bakterier eller virus, som prøver på at æde
os indefra. Men af og til reagerer immunforsvaret
alt for kraftigt på ufarlige stoffer - som f.eks. de
pollenkorn, vi ikke kan undgå at indånde, når vi
trækker vejret i sommerhalvåret. Birkepollen er små,
og kommer derfor i tæt kontakt med cellerne i
slimhinden i næse og øjne. Derfor bliver mange
overfølsomme overfor birkepollen og andre små
pollenkorn, mens kun få er allergiske overfor de
store pollen fra fyr og gran. |
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
| De fleste
bøge springer ud i starten af maj, og det sker fra den
ene dag til den anden. Når det går så hurtigt, er det fordi en
hel lille gren med blade er pakket ind i hver knop. De skal bare
pumpes op med vand, for at få fuld størrelse. |
Helt anderledes med birk. Hver
knop rummer kun et blad, som er ganske lille. |
|
Maj 2007
|
|
|
|
Midt i maj begynder
skovmyggene at stikke for alvor.
Mange klækkede godt nok allerede i starten af
måneden, men i starten lever både han og hunmyg af
nektar. |
|
 |
|
 |
|
Hannerne - det er dem med de sære lodne palper her ovenfor til
venstre - danner småflokke om aftenen, hvor de opsøges af hunner.
Efter parringen dør hannerne, mens hunnerne påbegynder deres blodsugende levevis. Blodet skaffer proteiner til æggene. |
|
 |
|
 |
Prinsessehønsene er ikke skruk, så de sover på deres
pind.
Det er Snehvide, Askepot og Guldlok. |
|
Hønen herover til venstre hedder Anna, og hun er
skruk!
Det vil sige, at hun har stor trang til at ruge, men
da jeg ikke har nogen hane, var det fra starten spildt
arbejde. Derfor tog jeg et smut til Barresøgård,
hvor Lars lånte mig en redefuld æg.
Nu får vi så se, om Anna kan få dem ruget ud. Det
tager 3 uger, og æggene kom under hende d. 15. maj. |
|
|
|
 |
|
Så er de her
igen,
frostmålerlarverne, over det hele. Går man tur under
egetræerne bliver man helt spundet ind i deres tråde. Disse
larver er særligt glade for egeblade, og de afløver gerne
træerne helt. De æder dog også meget andet, og når de firer sig
ned fra de nøgne egetræer æder de gerne det meste af, hvad der
står under træerne. Men mejserne er vældigt glade for at fodre
ungerne med disse larver, og egetræerne får såmænd nye blade. |
|
|
|
|
|
