|
|
|
|
 |
| Hvis man
kan lide østershat, skal man gå i skoven her sidst i
november. Der er rigtigt mange i år. Kik på bøgestammer, der
har ligget et par år. Kik efter, at lamellerne er hvide, så
det ikke er Sildig epaulethat. Se
her. |
|
 |
|
|
Et lille stykke oppe
af Mørkebakkevej ligger et stykke yngre granskov (det gamle
hugormeland), som ser meget mærkeligt ud, i det træerne har fået
numre og gule ringe. Det er et forsøgsområde, hvor træernes
udvikling vil blive fulgt de næste mange år. |
|
|
 |
| Her sidst i
denne milde november er der masser af svampe i skoven. Det er et
godt tidspunkt at træne svampekendskab, for selv om der er mange
svampe, er der ikke så mange forskellige arter. Horngrå fladhat,
bægertragthat, plettet fladhat, modne støvbolde og tågetragthat kan
man næsten altid finde. |
|
 |
|
17/11. Hvad er mon det, der sådan laver ringe
og bobler i vandhullet ved Vestre Hus? Klik på billedet og få svaret. |
Det er
sjovt, når man kan læse naturen på en måde, som er skjult
for de fleste.
Kik på billedet nedenfor og se, om du kan gætte, hvor der
ligger kogler begravet under mos og græs - og klik så på
billedet, for at se, hvor de er. |
 |
|
|
 |
|
Grankoglehat
og
koglebruskhat gror på gamle kogler, gerne dybt
begravede. Så svampene fortæller hvor koglerne er begravet. |
|
 |
|
|
 |
|
Der er ryddet en masse træer omkring bålhuset.
Det giver mere lys til teltpladsen. Men pas på, når skovningsmaskinerne har
været der. De kan godt efterlade store grene løst i trækronerne. |
|
 |
November 2008
|
|
 |
| Når man kikker
på bladene under bøgetræerne, vil man opdage, at en del blade ikke
er ensartet brune. De har gule og grønne pletter. Hvad er nu det for
noget? |
 |
|
Kikker man nøjere efter, kan man se, at bladet
indeholder en snoet gang. Denne gang er lavet af en
lille bitte larve. Dens mor har lagt et æg i bladet
tæt på midternerven, og herfra har larven så gnavet
sig frem. Den er blevet større undervejs, og gangen
er derved blevet bredere. Men larven har ikke kunnet
gnave igennem bladnerverne, så den er vendt rundt,
hver gang den er stødt på sådan en. |
|
 |
|
Til sidst har larven forpuppet
sig, og er så fløjet ud som en diminutiv sommerfugl. Et
dværgmøl. Dette dværgmøl, som kun bor i bøgeblade, hedder
Stigmella tityrella. Der findes mange andre dværgmøl i andre
blade.
Når bladet er gult og grønt omkring larvegangen, er det
fordi larven har beskadiget ledningsvævet (bladnerverne) så
træet ikke har kunnet trække de grønne og gule farver til
sig, før det smed bladene. |
|
|
|
 |
 |
 |
| Nok
er der længe til foråret, men træer og buske har allerede gjort sig
klar. Både
birk,
el og
hassel har sat rakler, som kan sprede pollen så snart vår-solen
atter skinner. - Sådanne rakler er samlinger af mange små
hanblomster. Der skal være mange, for deres pollen spredes med
vinden, så det ender mange andre steder end på hunblomster. |
|
 |
|
Vi synes måske, at
parringstid og forår hører sammen, men for
jordbundsdyr som kiletusindben og regnorme er
efteråret en dejlig fugtig tid, som er god til
formering.
Læs meget mere
om skovbundens mange særprægede, men diskrete,
orgier
her. |
|
 |
|
|
November 2007
|
 |
|
De
brune frøer (spidssnudede og butsnudede) kan sagtens
være aktive på milde dage i november. Derfor kan man
også af og til finde "stjernesnot"
på denne årstid.
Disse klumper fik jeg foræret af 1.b fra Blovstrød
Skole. |
|
|
|
 |
 |
| Hvad er dog dette?
Gule flydende tråde, der kryber hen over barken på en død bøg og
spiser svampe!? - Den hedder
Badhamia,
og er et
svampedyr.
Disse væsener bliver aktive nu i det fugtige vejr -og de er
mærkelige! |
|
|
|
