Cinnoberbladet skørhat er for tiden særdeles talrig i yngre granbevoksninger. Den kan ikke spises, men man kan farve uld med den. Se her hvordan.

I starten af oktober begynder bøgetræerne at få nye farver. Så er det parringstid hos barkjægerne: nogle små letbenede edderkopper, som løber rundt på bøgetræernes grå bark på jagt efter bytte.
 Og det er oldenår i år. Både bøg og eg sætter megen frugt.

Nu drosler naturen jo lige så stille ned mod vinter, og de store farvestrålende, dækfrøede planter begynder at visne hen.
Så gælder det om at have blik for de mere ydmyge vækster. Mosserne trives i det fugtige efterårsvejr, og i Ravnsholt Skovs mange små tørvemoser har vi også en stor og beundringsværdig bestand af femradet ulvefod (Lycopodium annotinum).

Denne plante blev i fordums tid anset for at beskytte mod uønsket graviditet. I vore dage har vi heldigvis mindre giftige midler til det formål.
Andre lignende myter kan læses her.

På denne årstid kan man være heldig at finde de mest nuttede små nyfødte hugormeunger. Men vær varsom. De er giftige fra starten.

Oldenår! Skoven er fuld af bog og agern. Masser af mad til mus, skovskader og egern. Hvorfor eksploderer skoven egentlig med uregelmæssige mellemrum i dette orgie af føde?

Det betyder ikke, at vi så får en hård vinter. Vejrsystemer opfører sig kaotisk, og hverken meteorologer eller træer kan forudsige vejret flere måneder frem i tiden - og faktisk blev de blomster, der nu har skabt olden, dannet allerede sidste år.
Endvidere må det indvendes, at hverken bøg eller eg har nogen som helst interesse i at brødføde de dyr, der æder deres spæde børn.
For træerne er det imidlertid en fordel, med uregelmæssige mellemrum, at oversvømme markedet med frø; mens de andre år slet ingen frø danner. På den måde kan ingen frøædere følge samme cyklus, så mange frø vil overleve.
Fidusen kræver dog, at alle træer reagerer på de samme klimaforhold, når de danner blomster. Og det sikres af evolutionen, da træer, som ikke følger samme rytme som andre træer, får deres frø ædt.