|
|
|
|
|
 |
|
Årets sidste
skovfirben d. 29. oktober. Smut. Det
var den sommer. |
|
|
 |
 |
|
Stemningsbilleder fra
oktoberskoven. |
|
|
 |
| Hundredevis af
guldøjer søger indenfor i skure for at tilbringe
vinteren sammen i snævre sprækker. En glemt avis
eller noget gammelt tøj giver glimrende
overvintringsmuligheder for disse elegante dyr. |
|
 |
|
|
 |
|
Duer, skovskader,
mus og egern smovser i masser af bog og agern. |
|
|
 |
Det er oldenår i år. Både
eg og bøg sætter masser af frugt. Bliver det så en hård
vinter?
Læs
her om denne myte. |
|
 |
|
Oktober 2008
|
|
|
|
Bålhytten brændte i foråret, men nu er en ny
genopført. Tagskægget er hævet, så den ny nok vil give færre buler. |
 |
|
Det var vist årets sidste
snog, som lå dér i
rødgranen d. 12/10 for at lune sig i årets sidste solstråler. Nu er det på
tide for snogen at finde sig et musehul og gå under jorden for vinteren. |
 |
|
Oktober er fyldt med de mest fantastiske
former og farver. Det er lige meget om man ved noget om biologi. I oktober
skal man i skoven for at se på farver! |
| Der sker en masse i naturen i
oktober. Svampe, svampedyr og mos trives i den høje luftfugtighed og
dukker op alle vegne. |
|
 |
| En væltet træstamme udgør en
massiv fødekilde for utallige mærkelige organismer, og der er ikke
grænser for, hvad man kan finde på stammer og grene her i oktober.
På bøgestammen ovenfor har jeg således fundet mærkelige
redesvampe, kravlende
svampedyr, hjerneagtige
bævresvampe, den sære
kløvblad, små moskantareller og masser af andre svampe, som
glimmer-blækhat,
porcelænshat
og
honningsvampe. Og under den løse bark lurer larver,
skolopendre og
løbebiller. Jo, der er nok at opleve på ganske få
kvadratmeter! |
|
Oktober 2007
|
|
 |
.jpg) |
|
Både planter og dyr må nu forberede sig på vinteren.
Andemadplanter, som sommeren igennem har dækket næringsrige
vandhuller, samler her i oktober oplagsnæring i bladpladerne,
hvilket gør dem tunge, så de synker til bunds. Så bliver de ikke ødelagt af
den is, der snart dannes på vandoverfladen. Billederne ovenfor
er taget med 3 ugers mellemrum. |
|
 |
|
|
Også andre planter, der om sommeren befinder
sig i vandoverfladen, vælger nu at søge nedefter.
Blæreroden
danner således tætte, tunge skudspidser, som kan overvintre i dybet. |
.jpg) |
|
Man kan tilgive det meget -
bøgetræet - når det laver disse farveeksplosioner i oktober. |
Honningsvampen
gror på træ, men det kan sagtens være rødder, så det
ser ud som om den gror på jorden.
Som regel er der mange sammen, og tit er de nederste
hvidpudrede af sporer. |
|
.jpg) |
| Skoven er fuld af
honningsvampe
nu. De kan være lidt svære at kende, for der er tale
om 5-6 arter, som er nært beslægtede men lidt
forskellige af udseende. Kan man kende dem, får man
imidlertid hurtigt svampekurven fuld. |
|
Lad stokken sidde
og tag kun de unge hatte. De skal steges og bliver
bløde og let slimede, men de smager mildt og fint.
Fine til suppe eller sovs - eller på en
leverpostejmad.
Det siges dog, at nogen ikke kan tåle denne svamp.
Det er synd. |
 |
Man finder både
honningsvamp på løv- og nåletræ.
Denne svamp kan selv dræbe sin mad, ligesom vi gør. |
|
|
|
|
|
Den fantastiske benved lyser op her i oktober i krat og hegn, først med sine
utrolige frugter og siden med sit fine røde løv. |
|
|
